Stress er i bund og grund en gave.
Du tænker sikkert ” er du rablende gal?
Stress kan da umuligt være en gave”
Mit svar er JO…
Det er lige præcis en gave, hvis du vel og mærke bruger din gave rigtigt!
Lad mig i to dele ved hjælp af, en lille historie og stressens anatomi, forklare dig lidt om, hvad stress i virkeligheden er, og hvorfor det kan være kroppens gave.
I del 1 får du viden om hvordan stress foregår under helt normale forhold og hvorfor stress kan være en gave.
I del 2 får du viden om hvad stressens egenskaber kan udvikle sig til og hvorfor den ikke længere anses som en gave, men som en hindring i at du kan bevare et godt helbred
Stressens Anatomi
En fantastisk dag på arbejde
Der var engang en krop.
En krop der består af flere delelementer som fx hud, knogler, hjerne, hjerte, lunger, nyre, mavesæk, tarme, øjne, øre, mund osv.
Alle disse delelementer gennemgår et langt og sejt samarbejde og er afhængige af hinanden.
De støtter hinanden og vil som udgangspunkt altid sørge for, at hver deres funktion er funktionsdygtige. Er det ene delelement sat lidt ud af spor, træder en anden til, indtil delelementet igen er funktionsdygtigt.
Alle disse delelementer kan ikke fungere uden et godt samarbejde.
De har derfor ansat Hjernen til at have det overordnede overblik.
Hjernen er vi særlig interesseret i, når det kommer til kroppens drift samt forståelsen af hvordan stress udvikles.
Chef Hjernen
Hjernen er kroppens computer og fungerer som øverste chef. Det er den der har overblik over alle delelementer. Hjernen er kroppens kommandocentral, hvis fornemmeste opgave er, at styrer og uddelegere opgaverne.
Det er hjernens opgave at bevare overblikket og at sende signaler ud til hver delelementer om, hvis de skal øge eller sænke driften.
Hjernen der er den øverste chef, har flere ledere ansat med hver deres egenskab og kompetencer til at varetage og hjælpe med driften. Således kan de hver især bidrage til at kroppen bevarer og levere et godt stykke arbejde.
Lederen Amygdala
Lederen Amygdala har fået til opgave at være hjernes alarmcentral. Den opfanger enhver følelsesmæssig fare på færre og angstprovokerende adfærd. Den bearbejder vores følelser fx frygt og fungerer som en følelsesmæssig hukommelsesbank.
Amygdala deler hukommelsbank sammen med Hippocampus.
Hippocampus har betydning for indlæring og bearbejdning af sanseindtryk. Den er med til at berolige hjernen når presset bliver for stort. Herved er den god til at se muligheder og finder ofte en løsning.
Ulempen er dog, hvis presset vedvarende et for stort, kommer Hippocampus på overarbejde og Amygdala overtager styringen. Hvilket har betydning for kroppens hukommelse.
Når Amygdala opfanger noget som er farligt, sender den besked videre til lederen Hypothalamus.
Lederen Hypothalamus
Hypothamalmus er også en del af kommandoberedskabet.
Den har til opgave at kontrollere kroppens autonome nervesystem.
Det sympatiske nervesystem /speederen og det parasympatiske nervesystem/bremsen samt vores instinkter og drifter.
Når den får besked fra Amygdala om at noget er farligt, er Hypothalamus´ job, at aktivere det sympatiske nervesystem hvis job er, at få binyrerne til at udskille stresshormonet adrenalin
Kommunikationen og det gode samarbejde mellem de to gør, at processen går så lynhurtigt.
De er begge trænet og uddannet til, at du som ejer af kroppen, kan overleve en akut fare og potentiel livstruende situation, som fx hvis du ude for et trafikuheld.
Det er jo faktisk genialt!
Udskillelse af adrenalin er medvirkende årsag til at din krop sætter gang i andre af kroppens delelementer såsom hjertet der skal pumpe blodet hurtigere rundt i kroppen, hvorfor du vil opleve at dit blodtryk og puls stiger. Det sætter ligeledes gang i blodets størkningsproces så du ikke forbløder hvis du får et sår.
Det er ret smart.
Team HPA-Aksen
Team HPA-Aksen der formidler kroppens stressresponssystem er nu aktivt sat i gang.
Bag teamet er Hypothalamus, Pituitary – Hypofysen og Adrenal – Binyrebarken
Hypofysen der har kontor lige under Hypothalamus har til daglig opgave, at administrere og kontrollere kroppens mange hormoner. Den har også et dagligt medansvar for kroppens vækst og udvikling.
Når adrenalin udskilles, får hypofysen automatisk besked om at det er tid for frigivelse af CRH hormon, også kaldet kortikotropin. Dette hormon meddeler Binyrerne om at der skal frigives stresshormonet Kortisol.
Team HPA-aksen er uddannet til at hjælpe kroppen med, at reagere hurtigt på stress, men aktiverer du teamet for ofte eller for længe, kan teamet udvise enhver tegn på negativitet. Det kan øge risikoen for udvikling af depression, hjertesygdomme og autoimmune sygdomme
Den smukke afslutning
Afslutningsvis i hele stressresponsen har kortisol til opgave at regulere blodsukker, nedbryde muskler og reducere inflammation.
Alt sammen for at din krop, kan få den energi der skal til, så din krop kan overleve enhver vigtig og nervepirrende præstation som fx en vigtig tale eller en eksamen.
I den forbindelse vil følelserne ofte hænge uden på tøjet og du vil kunne befinde dig ude af din komfortzone.
Det er her når vi er ude af vores komfortzone at vores sind udfordres og vores kamp-flugt-frys situation ofte aktiveres.
Opladningsmodulet
Du har nu været taget med igennem en typisk arbejdsdag for Chef Hjernen og dens mange ledere. Imellem arbejdet aktiveres det Parasympatiske nervesystem der har til opgave at få hver medarbejder til at slappe af og gå i dvale og lade op, for igen at være klar til en ny omgang arbejde.
Som du kan se, er stress når den får lov at blive anvendt korrekt faktisk en gave.
Gør den ikke det, så er der øget risiko for overbelastning.
Herved vil hver leder i kommandocentralen, beredskabet og resten af kroppens delelementer blive belastet, hvorfor det kan slide på kroppens drift.
Det er her del 2 kommer ind i billedet.
Læs del 2 her
Så følg endelig med, når jeg går i dybden med hvad der sker med hele ”Chef systemet” og kroppen når den bliver udsat for et konstant pres.
Del endelig indlægget med dine nærmeste.
Manglende viden omkring stress er faktisk altafgørende for om du ved, hvad og hvordan du skal forholde dig når du mærker stressen i aktion.
Pas på dig du er GULD VÆRD!
Kram Fru Sjøgaard
Du er også mere end velkommen til, at dele og følge mig på nedenstående Sociale Medier.