Min historie
Jeg kan huske at jeg synes det var det mest rare sted at være, så var jeg ”væk” og jeg skulle ikke forholde mig til andet.
Udover kanten
At arbejde som hjemmesygeplejerske eller arbejdet som sygeplejerske generelt, kan ofte være forbundet med udfordringer og et arbejdspres der pga. nedsatte ressourcer kan udvikle sig til stress.
Jeg skulle udover kanten for at se alvoren i øjnene!
Sygemeldt for x antal gang. Jeg er holdt op med at tælle
Jeg blev i efteråret 2018 sygemeldt med stress for tredje, fjerde eller femte gang. Jeg er holdt helt op med at tælle.
Inden jeg fortæller om den vil jeg tage dig med til mit første møde med en stresssygemelding.
Mit første møde med et stress kollaps som 17-årig.
Jeg husker det tydeligt.
Jeg gik i gymnasiet og den store danskeksamen stod i fokus.
Virkelig dårlig timing….f*©k
Jeg vidste allerede dengang at jeg ik skulle fortsætte i gymnasiet, for jeg trives slet ik. Følte ik jeg passede ind, følte mig ensom og det skulle bare overstås, men jeg måtte holde ud lidt endnu…indtil eksamen var overstået.
Det ændrede sig dog til min kusines fødselsdag….Jeg fik pludseligt åndenød. Min hånd låste sig fra albuen og ned og begyndte at ryste uhæmmet, jeg ku’ slet ik styre den.
Jeg blev bange
Hvad filan sker der?
Hvorfor har jeg det sådan?
Åhhh Nej ikke nu. Virkelig dårlig timing. Mit hoved var fokuseret på dansk opgaven. Vagtlægen blev orienteret. Tag to Panodiler om lidt går det over Det gjorde det ik. Jeg blev sygemeldt med stress første gang.
I 2004 vidste man ikke det samme om stress, som i dag. Det er heldigvis blevet meget bedre i dag.
Jeg troede jeg havde fået en blodprop
Året var 2010, Jeg troede jeg havde fået en blodprop, men det var blot et gensyn med stressen.
Stressen havde i den grad fået fat i mig. Jeg troede jeg havde fået en blodprop
Jeg var på det tidspunkt 22 år. Var lige kommet hjem fra arbejde. Arbejdede dengang på Ortopædkirurgisk afd.
Da jeg kom hjem, blev jeg mødt af en virkelig stor træthed.
Jeg lagde mig og så skete det.
Jeg kunne ik mærke halvdelen af min krop. Jeg masserede og slog let på ansigtet og videre ned, men jeg det føltes underligt og som næsten ingenting
Jeg prøvede at ringe til min mor. Og her opdagede jeg at jeg ik kunne udtrykke mig.
Der kom kun den samme dumme sætning ud.
Mor du ved nok, du ved da nok…du ved da nok.
Hun blev ved med at sige
“Nej Maria hvad er det du vil sige?”
Du ved da nok.
Hvad fanden var der galt med mig, jeg vidste jo godt hvad jeg ville sige, men jeg kunne ik….Hold kæft hvor var jeg bange….
Den dag blev jeg indlagt på Neurologisk afdeling til videre observation.
Jeg var igen nødsaget til at tage hånd om mig selv og sygemeldte mig, men kun kortvarigt.
Livet går jo videre.
2015 – Hej igen stress! Aldrig har jeg været presset så hårdt.
Jeg var så bange for at det skulle gå ud over mit barn i maven.
Jeg var gravid i 6. måned og i gang med min bachelor opgave og efterfølgende eksamen.
Aldrig har jeg været presset så hårdt.
Målet om at færdiggøre uddannelsen som sygeplejerske var lige indenfor rækkevidde, men ikke uden hård kamp og modstand desværre.
Det var ved at tage Pippet fra mig flere gange.
Det var så stressende
Kort fortalt.
Vi skulle skrive i grupper.
Ca. 4 måneder sep-dec til at skrive og færdiggøre til aflevering inden nytår.
Jeg troede, jeg havde fundet den perfekte gruppe, men skæbnen havde andre planer. Efter flere skuffelser måtte jeg træffe et svært valg helt alene.
Til info var jeg 6 måneder henne med mit andet barn.
Jeg var både frustreret, udmattet, men også stædig.
Det var en hård tid hvilket også gav mig en belønning jeg absolut slet ik ønskede.
Tre dage før den mundtlige eksamen mødes jeg igen af træthed, talebesvær og halvsidig lammelse. Jeg kunne ikke mærke min lille pige. Det var skrækkeligt, Jeg følte mig som verdens dårligste mor og menneske.
Det hele endte dog godt, Jeg havde blot fået et af mine migræneanfald med aura. Udløst af stress desværre. Jeg klarede min eksamen og jeg kunne nu gå på barsel og have fuld fokus på mit kommende barn og rollen som mor til to. Ikke at dette var uden for høje forventninger til mig selv.
Vi tager en sygemelding mere
I 2016 blev jeg igen sygemeldt. Jeg var på det tidspunkt på øjenafdelingen. Jeg var glad for at være der, men den transporttid jeg brugte dagligt frem og tilbage gjorde, at jeg fandt det stressende, at nå det hele når jeg kom hjem. Så jeg søgte efter et andet job. Og vupti så udløste det endnu et anfald spørg mig ikke hvorfor, men det kom.
Jeg blev sygemeldt, men fik god for min fagforening at gå til jobsamtale for det var jo omstændighederne der gjorde at jeg skulle noget andet. Jeg sagde ikke, jeg var sygemeldt med stress. For det ville ikke ændre på mine kompetencer i forhold til mit sygeplejeske job. Jeg fik jobbet. I min opsigelsesperiode valgte jeg, at tage kontakt til en psykoterapeut, for nu skulle jeg have hjælp. Jeg skulle “fixes” så jeg hurtigt kunne stå klar til mit nye job.
“Ej, men prøv lige at høre hvordan det lyder. Det er jo skruen uden ende”
Det kan jeg tydeligt se i dag, men det kunne jeg ikke dengang.
Jeg kunne ikke klare det.
De første 14 dage på det nye job, gik det hele så godt.
Jeg havde glæde mig og jeg var klar på at suge til mig af viden.
Det hele var jo nyt for jeg havde bevæget mig fra sygehuset til hjemmesygeplejen.
Jeg fik en mentor og var sammen med hende de første 14 dage.
Så skulle jeg stå på egne ben. Og her møder jeg frygten eller angsten om du vil, for jeg fik lige pludselig en følelse af ikke at kunne klare det.
Jeg følte også kæmpe sårlig samvittighed over ikke at have været ærlig fra starten om at jeg havde været stresssygemeldt. Og faktisk havde jeg det stadig i kroppen.
What to do?
Jeg valgte at være ærlig, sige det som det var. Det var det bedste jeg kunne gøre.
Min nye leder sagde at jeg havde det hun søgte og at hun gerne ville investere i mig. Således startede jeg mit nye job med at gå ned i tid. Jeg fik samtaler hos den selv psykoterapeut som jeg havde gået hos. Jeg kom på rette køl igen og nået målet om at komme på mine 32 timer om ugen inden min prøvelsesperiode var overe.
Jeg var meget taknemmelig.
Hele 2017 gik godt, sådan on and of. Som livet nu engang udfordrer en. Slut 2017 og start 2018 sker der dog nogle ændringer, som igen påvirker hele mit system.
Der er ændringer på arbejdet. Såsom måden vi dokumenterer i vores system på, sygemeldinger herunder ekstravagter, overarbejde med mere.
Alle skulle på skift gennemgå en diplomuddannelse med henblik på at klæde os på til at varetage omsorgen og sygeplejen til de allermest udsatte ældre borgere.
Faktisk nød jeg at være under uddannelse. Jeg havde brug for en pause fra at være ude i marken. Jeg elsker samtidig også at udvikle min viden.
Ikke nok med det som kom strejken også. En periode jeg havde det virkeligt svært med. Vi var udtaget, og i den periode havde min mand og jeg planlagt og købt en rejse. Vi skulle afsted med et sæt venner.
“Jeg havde brug for den rejse, komme væk og opleve noget andet, men dette var ikke muligt så længe der var strejke.”
Jeg havde det elendigt. Var fyldt med bekymringstanker, Jeg brugte min energi forkert. Til alt mit held, blev strejken ophævet og vi kunne rejse. Det var fantastisk, men rejsen blev ikke som forventet. Jeg var dybt påvirket af indre uro, ked af det hed. Følelser jeg ikke kunne forklare, men jeg havde en kæmpe følelse og behov for at sige fra.
Kort tid efter september 2018 Kan jeg ikke mere. Jeg rammer bunden fuldstændig.
Velkommen til endnu en, men aller sidste store sygemelding
Her gik jeg sygemeldt i et års tid, for direkte at gå over på barsel.
Det er rigtig mange gange, og måske tænker du, hvornår lærer hun af det?
Tro mig, det vil du vide når du læser til ende
Jeg havde flere gange forsøgt at rejse mig op, ved hjælp af de redskaber, øvelser mm. jeg havde fået tilegnet mig. Jeg troede jeg brugte dem, men fandt hurtigt ud af, at jeg bare vidste de fandtes, og måske brugte dem engang i mellem, hvilket ikke er nok.
De skal bruges jævnligt og implementeres i dit liv hvis du vil mærke den power og resultat du kan få ud af dem.
Ligeledes som supplement neglerede jeg at, jeg havde stress. Jeg burde jo have lært af det første gang og jeg vidste jo godt hvad jeg skulle gøre, men fik jeg det gjort?
Nej ikke rigtigt og derfor ramte jeg denne gang bunden. Nogle gange er det at komme ud over kanten desværre det der skal til.
Hvis du ikke vil høre, så må du føle!
Min krop kunne ikke klare den måde jeg behandlede den på. Jeg lyttede jo ikke til den, hvorfor den i stedet måtte prøve at råbe mig op.
Den råbte op, men samtidig med intentionen om ” Hvis du ikke vil høre, så må du føle” ved at få mig til at mærke nogle af de klassiske symptomer på stress som øget træthed, hjertebanken, indre uro, svimmelhed, synsforstyrrelser, meget lavt selvtillid lavt selvværd osv.
En tilstand som var med til at isolere mig. Jeg kunne stort set intet. Lå kun på sofaen eller i min seng. I fosterstilling og sov det meste af tiden.
“Jeg kan huske at jeg synes det var det mest rare sted at være, så var jeg ”væk” og jeg skulle ikke forholde mig til andet.”
Jeg var fuldstændig handlingslammet, og havde meget svær ved at tage en beslutning. Jeg havde ikke overskud til at, tage mig af på det tidspunkt vores 2 børn. Jeg kunne knap nok overskue at tage ud og handle, lave mad, være socialt anlagt, aktiviteter jeg normalt elsker. Jeg havde faktisk ikke lyst til noget som helst. Det var frygteligt.
Jeg fandt også ud af at det ikke kun var mit arbejde, der var skyld i min øget stress, men også mine høje forventninger til mig selv og ubalancen i mit privatliv.
Havde brug for hjælp
Jeg kunne godt se, jeg havde brug for hjælp og var egentlig ikke bleg for at søge den.
Med tiden har jeg gennemgået diverse forløb med henblik på igen at få skabt balance i mit liv, og dermed få livsglæden igen. Jeg måtte denne gang, tage mig selv alvorligt og arbejde i dybden med mig selv.
Jeg fik vha. Psykolog, stressrådgiver, viden fra bøger, nettet osv. tilegnet mig diverse redskaber og øvelser.
Kunsten at rejse sig op
I bearbejdning af mit stressforløb har jeg bl.a. fundet ud af hvor vigtigt det er, at få sat ord på mine følelser og det jeg mærker. Fx lyver mine følelser aldrig, men de prøver at fortæller mig et vigtigt budskab. Jeg har i den grad fået de redskaber, der skal til for, at jeg kan få skabt balance samt tackle den stress jeg i fremtiden evt. vil møde.
Jeg kunne lige pludselig mærke mig selv igen. Vildt eftersom jeg havde lagt låg på. En ting som sterilisation, som jeg var 100 % sikker på jeg skulle have udført, for jeg ville med det liv jeg levede aldrig kunne overskue at have mere end 2 børn, blev lige nu vendt til at jeg skulle være gravid.
Jeg lever i dag med et meget bedre selvværd og øget min selvtillid, for den var under mine stress-sygemelding, pist væk. Det at jeg var gravid med vores tredje barn, var også med til at jeg for alvor skulle tage hånd om mig selv. Hvis ikke jeg tog hånd om mig selv, kunne det jo også gå ud over min datter, der lå inde i maven på mig.
Jeg kan huske at jeg elskede det at have barsel, selvom det kunne være hårdt, var barslen også med til at jeg kunne komme mig stille og roligt.
Jeg så den lidt som et ”helle”.
Et helle hvor jeg havde rig mulighed for at tage 100 % hånd om mig selv. Ingen forventning om et arbejdspres, eller et pres fra et jobcenter der bare ventede på at få mig i arbejde. Det var meget befriende og jeg kunne tage det hele i mit eget tempo. Ikke at jeg opfordrer andre til at blive gravide, og tage det som værende løsningen, men i det sted jeg var i livet, gav det mening, at jeg skulle være gravid.
Faktum er at det er vigtigt at tage tiden til sig selv alvorligt. Du skal have tillid til processen, når du som menneske skal lære at tackle stress og igen komme tilbage i et liv i balance.
I dag er jeg i stand til at drage omsorg for mig selv og være selvkærlig, hvilket jeg er meget taknemlig for. Jeg kan i dag sige fra på en god måde, og træffe de valg der for mig skaber balance.
Ville jeg gerne have været foruden at jeg gik ned med stress?
Svaret er både JA og NEJ.
Det er aldrig rart at føle smerte og befinde sig i en situation, hvor du mister dig selv, men det at gennemgå en proces og udvikling, hvor du tager udgangspunkt i dig selv og får mulighed for at mærke hver en kropsdel og følelse igen, er mega fedt.
Det er lidt ligesom at du er på din egen efterforskningssag i jagten på at finde spor og beviser der skal lede dig hen til en opklaring af din egen indre udfordringer. Netop ud fra denne proces er tanken om Stressagenten blevet til.
Det kan du læse meget mere om her.
Når du tager et aktivt valg om at gå dybere ind i dig selv. Så er det her, du kan begynde, at skabe en forandring til noget nyt og bedre.
Jeg har lært, hvordan jeg skal tackle mine følelser, og blive bevidst om, hvad min krop prøver at fortælle mig. Det er en mega fed opdagelse og proces, jeg har gennemgået, og den vil jeg faktisk ikke være foruden. Jeg står stærkere den dag i dag. Det er jeg taknemlig for, takket værre mig selv og min egen indsats.
I dag arbejder jeg stadig som hjemmesygeplejerske, men ansat i vikarbureau. Derudover driver jeg min selvstændige virksomhed. Jeg har netop på min private adresse fået bygget en lille hyggelig Klinik i rolige landlige omgivelser.
Det er her hvor jeg har Samtaler. Udøver massage og Japansk Lifting. Samt har et stort udvalg af kvalitets aloe vera produkter. hvor jeg bl.a. sælger produkter indeholdende høj kvalitets aloe vera. Den form for tilvalgt livsstil betyder at jeg selv kan planlægge hvor, hvornår og hvor meget jeg vil arbejde. Det gør det for mig, meget nemmere at mærke efter og jeg kan hele tiden navigere i hvilken retning jeg skal gå.
Hvorfor arbejde med stress?
Jeg har altid gerne ville arbejde med mennesker. Jeg ved, at jeg med min brede erfaring som stressramt, min viden som sygeplejerske, min rolle som skyggevejleder, livsstilscoach og SALSATION Instruktør, kan hjælpe andre stressramte kvinder. Så de også kan opnå den balance i livet som de fortjener.
At leve et liv med mindre stress og med bedre livskvalitet, det er enhvers drøm.
At jeg kan bidrage til det er ikke alene fantastisk, det er min store passion.
Jeg tror på, at vi mennesker er til for at hjælpe hinanden og hvis jeg kan hjælpe dig, så hjælper du per automatik også mig
I rollen som rådgiver, coach, mentor ja du vælger selv, kan jeg hjælpe og rådgive dig, der ønsker et kærligt klap bag i. Hen i retningen mod en sundere livsstil.
Ligeledes i mit comeback til et liv i balance, som jeg i den grad har i dag.
Så lever jeg ud fra udsagnet om at du IKKE kan undgå stress eller leve et stressfrit liv, men du kan lære at håndtere den og således sænke den så den er i niveau og dermed ikke lader dig mærke af den.
Når du gør det, så aktiverer du din indre Stressagent.
Så ønsker du min powerful hjælp, til at mærke energien strømme igennem din krop. Blive den Stressagent, der til hver en tid kan håndtere sin stress.
Så kan du NU booke din første 1:1 samtale.
Således kan vi sammen starte begyndelsen på din første agentsag.
