Når stressen møder Parforholdet. Del 1
Resume fra sidste uge
I sidste blogindlæg, tog jeg dig med i hvordan du forholder dig til det at være stresset. Enten som en del af dig, der kan skabe friheden. Eller som en del af noget du gerne vil være fjerne, være fri af og dermed er noget du potentielt flygter fra. Det du ikke vil være med, vil altid indhente dig.
Har du ikke læst sidste indlæg, men gerne vil opdateres eller genlæse det, kan du med fordel gøre det her.
Fra det virkelige liv
I dette indlæg tages du med ind i mødet med mørket
Jeg vil dele en autentisk og sandfærdig situation fra det virkelige liv. Mit liv, som indeholder alle klassiske stressmekanismer og adfærdsmæssige reaktioner, du med garanti vil kunne genkende hele eller dele af, at have mødt i dit eget liv.
Det er mit budskab at invitere dig til at forstå, at mærke til stressen er en helt naturlig ting, og at den måde, du håndterer den på er altafgørende for om at du afsætter små afgrøder af positive håndteringsstrategier der bidrager til balance og på sporet af stressmorderen, eller om du afsætter negative håndteringsstrategier der trigger stressmorderen til at gå til angreb og i værste fald fanger agenten og putter ham/hende i en mørk blindgyde.
Ret så grænseoverskridende
Det er faktisk en grænseoverskridende handling for mig, men jeg har snart efterhånden lært at ved at stille mig sårbar og træde ud af komfortzonen og se min frygt i øjne. Skønt det kan gøre ondt, så er det, det, som virker og vil gøre mig endnu stærkere.
Dette er lige så meget en måde for mig at bearbejde mine sorger på, og ved at dele det med dig, kan det måske giver dig en følelse af, at du slet ikke er alene.
Det handler om at turde springe ud i det. Så det gør jeg nu.
I dette indlæg vil du blive klædt på med viden. Hvad skete der og hvorfor skete det.
Når du ved hvad du er oppe i mod, kan du bedre reflektere og igangsætte løsninger. Bevidsthed øger handling.
Del 2
Der vil også være en del 2
Den vil især handle om ”Hvordan”
hvortil du vil få indblik i selve løsningen.
Hvortil jeg er kommet videre. For det er det der sker når du vælger at tage ansvar, og tillade din indre stressagent at komme frem i lyset.
Og kun du kan gøre det.
Med hovedet under armen
”Du kører med hovedet under armen”
”Vågn nu op du er megablind”
Måske er du støt på ovenstående udsagn, måske kender du til andre. Uanset hvad så er budskabet her at du er så meget inde i dig selv, at du er ligeglad med hvad der sker omkring dig. Du er så fuld fokuseret på dig og din egen proces. Kører derud af med 180 km i timen.
Du er blind som bare pokker. Ved ikke om du kender til følelsen, at du vil noget så meget. Du kører i sådan et gear, en kæmpe energi, som andre slet ikke kan være med på og i processen, mister du dem og dig selv i farten.
Den magnetiske kraft
Målet der er forude trækker i dig med allerstørste magnetiske kraft. Mål som succes, forfremmelse, målet om at være en god forælder, selvstændig. Målet om at udleve og leve op til de roller du har fået tildelt i takt med din eksistens her i livet.
For enden af regnbuen
I min efterreflektion over hvad jeg netop lige havde oplevet, kan jeg kun beskrive det, som var jeg fanget ind i illusionen om, at det er muligt at komme til kisten for enden af regnbuen.
Jeg var så fokuseret på at nå guldet. Jeg blev ved og ved med at gå efter den. Den lokkede og var så magnetisk. Jeg havde svært ved at løsrive mig igen. Jeg måtte bare blive ved. Jeg kunne mærke at lige om lidt, så er jeg der. Dette var blot ikke tilfældet, guldkisten havde rykket sig.
Vågn nu op
På sidelinjen, råbte alt på mig. Forsøgte at sige ”vågn nu op”. I stedet fortsatte jeg bare. Ignoreret alle signaler, ignoreret min familie.
Hvad jeg først indså, alt for sent naturligvis, er at jeg aldrig med den fart jeg havde på, ville nå den guldkiste. Hvis ikke jeg stoppede op, træk vejret, mærke mig selv og så hvad der skete omkring mig.
Det her var mig. Det her er mig. Kan jeg være begge dele?
Ja, men var jeg lukket for meget inde i mig selv, uden at vide hvad der skete omkring mig. Når jeg befinder mig der, er jeg i større risiko for at skabe ubalance.
Drømmen
Min store drøm er at skabe en forretning jeg elsker, og som med tiden kan leve af. Jeg forsøger dagligt at skabe succes, med målet om at hjælpe andre mennesker. Jeg vil det så meget at jeg undersøger, får nye ideer, udvikler og hele tiden øver mig i rollen som selvstændig at jeg helt glemmer at tjekke ud og tilegne mig andre roller.
Hvorfor? fordi det er vigtigt for mig. Det er min drøm. Dog er min drøm også at have nogle at dele den med. For at kunne det, skal jeg sikre mig, at de ikke er løber skrigende bort, på min egen bekostning.
Alt handler om balance. Alt handler om at blive bevidst om hvad der sker. Bevidsthed øger handling.
Min familie, mit hold stod på sidelinjen og higer efter min opmærksomhed, men fik den ikke, fordi jeg nu var låst fast i en bestemt rolle.
Rollerne
Som menneske har vi adskille roller. Vi navigerer ud og ind af dem i takt med forskellige situationer, beskæftigelse og i den kontekst vi er i relation til andre mennesker.
Roller som fx taget ud fra min del af verden. Jeg er datter, søster, mor, hustru, svigerinde, faster, tante, veninde, sygeplejerske, rådgiver, coach, selvstændig, danser, kok, sanger, rengøringsassistent, advokat, underviser, vejleder, bilist, leder, terapeut, ansvarshavende, agent, fjende. Ja jeg kunne komme med mange flere eksempler.
Budskabet i dette er, at jeg påtager mig en masse forskellige roller igennem mit liv, alt afhængig af situationen. Det aller vigtigste i denne rollefordeling er, at for at kunne udleve den rolle, så kræver det først og fremmest et menneske. Et helt almindeligt menneske der udspringer en identitet igennem flere forskellige roller.
Du er alle rollerne, men kun en identitet, du er dig.
Når identiteten fanges og sættes fast.
Som du nok kan regne ud, satte jeg mig fast i rollen som selvstændig. Min adfærd søgte hele tiden mod målet og udsagn som ” lige et øjeblik, Jeg skal bare lige færdiggøre det her, og så er jeg klar” Dette kan selvfølgelig være ok engang i mellem.
Det handler jo ikke om at jeg skulle smide alt hvad jeg havde i hænderne, så snart at der var behov for min hjælp. Men jeg misbrugte den sætning, og det blev resultatet af skuffelse, afvisning, og egoisme. Der er intet galt med disse følelser tværtimod kan de være en styrke. En kæmpe øjenåbner til, at du i den grad, kan lære nyt om dig selv. Men når det går hen og tager 100 % over, så kan du være i stor risiko for at bygge en kæmpe mur udenom dig selv for på den måde indirekte at have sat dig selv i dit eget fængsel.
Hvilken adfærd
Min adfærd satte følelser og tanker i gang hos mine nærmeste, som i den grad ikke var særlig rare, men jeg var selv medskyldig i at have givet dem de følelser og de tanker. Skønt det selvfølgelig ikke er mit ansvar hvordan de forholder sig til dem, eller reagerer. Min adfærd resonerer noget i dem, der aktiverer deres følelsesmæssige sår. Således kan det være en udvikling på noget der kan ende ud i en kæmpestor følelsesmæssig eksplosion.
Dejavue
Min mand vækkede et tidligere sår til live som oplevede jeg et smertefuldt dejavue. Jeg fik at vide at jeg ikke hjalp nok til derhjemme. Jeg var ikke nærværende overfor børnene. Jeg var for opslugt i mine egne ting. Satte hjemmet i 2. række. Han havde et 8 timers job dagligt, og når han kom hjem, skulle han sørge for også at holde hus og hjem. For hvis ikke han gjorde det, blev det ikke gjort. Han havde forsøgt at sige det til mig, men det var som om jeg ikke lyttede. Det gjorde ham frustreret.
I dagens Danmarks omtale om The Mental load, så ville det være min mand som kunne påføre sig den rolle. Således kan sagen om the metal load ikke kun tilskrives kvinder, men i lige så høj grad mænd. Ikke mere om the mental load som jeg helt personligt vælger at tage afstand fra. For netop her handler det om at være tydelig, og nå ind til sagens smertelig kerne.
To sjæle en tanke
Indimellem kan det føles helt uvirkeligt og skræmmende. Jeg kan lige have tænkt en tanke hvorefter han siger det eller omvendt. Vi kan begge to have handlet det samme ind uden faktisk at have talt sammen. Det er en lidt syrede oplevelse når det sker. Det betyder også at vi er et godt team. Vi komplimenterer hinanden rigtig godt og løser altid de konflikter vi mødes med, hvad end det er indbyrdes eller hvis der mødes udfordringer udefra.
Lige så ens vi er. Lige så forskellige er vi også. Hans måde at se verden på, i forhold til hvordan han fx vil prioritere husets opgaver, kan være så forskellige fra hvordan jeg vil prioritere det.
Det betyder ikke, at vi ikke får tingene gjort.
Min mand er meget praktisk anlagt. Struktur er i bund og grund rigtig vigtigt for ham, skønt han ikke trives med at det er skemalagt. Så meget frihed ønsker han alligevel.
Flyvsk og bolde i luften
Jeg selv kan godt være meget flyvsk. Jeg har mange bolde i luften og kan have gang i flere ting på en gang og jeg trives med at gå efter det min lyst og mavefornemmelse fortæller mig at jeg skal have fokus på. Når jeg så mærker et JA så går jeg All in i det projekt. Så meget at jeg indimellem ikke kan løsrive mig igen. Det er faktisk her jeg oplever at være i allermest flow og skaber de fedeste følelser.
De huslige pligter
Når vi kommer til huslige pligter, er det ikke alt jeg nyder lige meget. Jeg synes fx at rengøring kan være noget af det mest kedelige, og energidrænende, især hvis det ses som en sur pligt. Til gengæld hvis jeg mærker et behov for at, der skal gøres rent, mærker jeg et kæmpe ja. Motivationen stiger og så synes jeg det er noget af det mest fede at få gjort.
Udfordringen er blot, at når min mand kommer og fortæller, at der bør gøres rent, mener han i princippet, at det er min opgave. Han har jo opgaver udenfor der skal løses. Hvilket også er opgaver, jeg kun tager på mig, hvis jeg mærker en lyst til det. Således kan jeg hurtigt mærke opgaven som en sur pligt, og her drænes min energi fra start.
Overspringshandlinger
Jeg opfører mig derfor som hende der kan sige ”Jeg skal nok gøre det, men må jeg lige færdiggøre det her først” således kan der komme andre ting i vejen, som jeg så prioriterer højere end det min mand gerne vil have mig til, og således når jeg ikke, at få det gjort den dag. Og det udskydes blot til en anden.
Således udskyder jeg bare problemet.
Min udskydning af problemet, er blot et signal om, at der er noget jeg ikke tager mig af, men i stedet flygter fra.
Således vil det altid indhente mig, indtil jeg tager mig kærligt af det. Jeg kan dog godt forvente at når jeg så møder det igen, er det ikke med en kærlighed, men med en stærkere kraft og energi som kom det fra den underjordiske verden.
Ønsket
Min mand udtrykte et ønske om, at han godt kunne tænke sig, at jeg arbejder fra 8-16 og derefter lagde arbejdet fra mig. For at være nærværende, mor, hustru osv.
Selve ønsket er der jo intet i vejen med, og lyder fuldt ud fornuftig. Men jeg kunne mærke jeg blev mødt af en modstand. Jeg følte mig lige pludselig fanget. Fanget i at jeg skulle begrænse mig og lægge låg på de dele af mig, der har med at sætte nye ting i værk. Jeg følte ikke at jeg længere kunne mærke hvad jeg havde lyst til og så netop gå efter det. Som netop er det der giver mig energi og lader mig op, lyser mig op, når jeg først får lov til at frigøre mig.
Og selve det gør, at jeg får lyst til endnu flere ting, her i blandt også de ting som ses i kategorien ”sure pligter”
Jeg begyndte at blive stille, sagde ingen ting, men netop den adfærd, fremprovokerede næste adfærd hos min mand. Det gav ham følelsen af provokation, fordi han godt kunne fornemme på mig, at jeg slet ikke var enig.
Konfliktens begyndelse
Dette blev begyndelsen på en konflikt bestående af en masse udtalelser hvor vi på skift forsøgte at forsvare os selv. Han gav mig følelsen af at jeg ikke bidrog med noget til familien, og at jeg skulle drosle ned på min selvstændige virksomhed, for det var snart ved at tage overhånd.
Skønt han også godt kunne se, hvilket arbejde jeg lagde i det. Han ved hvor meget det betyder mig. Han har også støttet mig og gør det stadig, men lige her følte jeg slet ikke støtten.
Min "baby"
Jeg følte nærmest at min ”lille baby” blev taget fra mig. Jeg arbejder jo ihærdigt på det. For tildeles at følge min drøm, men har også et mål om, at skabe succes, så jeg netop kan leve af den og derved kan bidrage til, at vi som familie kan få mere frihed til det vil gerne vil.
Mit selvstændige virke er ikke kun mit arbejde, men også min fritid og min hobby.
Jeg elsker det jeg laver og lever og ånder for det. Måske det i virkeligheden er det der er problemet?
Det kan nogle gange være lidt op ad bakke. Især når jeg føler, at jeg er blevet hende der vægter karrieren højere end sin egen familie. I bund og grund vil jeg jo gerne begge dele.
Håndklædet i ringen
Jeg må indimellem da erkende, at det at være selvstændig er en kæmpe udfordring. Lige i det samme var jeg tilbøjelig til at kaste hele håndklædet i ringen.
Jeg fik følelsen af ikke at være god nok, en dårlig mor, uduelig som selvstændig. Dels også fordi selve SKAT sætter spørgsmålstegn, om jeg kan drive forretning, når nu jeg har haft underskud de første tre leveår af min forretning. Det var så meget en mavepuster og værst af alt, jeg følte så meget skyld og skam.
Over at jeg ikke kunne finde ud af balancere mellem tingene. Jeg følte jo netop at det hele gik så godt og at jeg havde styr på det, men det hele viste sig at være løgn.
Alt slukkede
Jeg fik lige pludselig nok. Alt blev slukket i mig. hver en gnist hver en lyst. Jeg sagde til ham at jeg ville lukke mit firma. Og ikke duede til noget som helst. Han prøvede selvfølgelig at tale mig fra det og prøvede så godt han kunne at tale mig til fornuft.
Det var som om, alle de farver jeg plejede at se foran mig. Alle mulighederne og det positive, jeg plejede at være omgivet af var byttet ud med det sort hvide lærred. Jeg havde iført mig offerrollen
Offerrollen
Lige præcis den rolle er en af stressmorderens bedste venner. Er du blevet forført og fanget i offerrollen så kan du have svært ved at løsrive dig igen.
Jeg talte grimt om mig selv, havde destruktive tanker. Om hvor dårlig en mor jeg var, at jeg ikke duede til noget osv.
Jeg blev også overmandet af tanker om, vi overhovedet skulle forblive sammen, når vi gentagne gange stødte på denne udfordring. Hvorfor var det vi ikke kunne finde ud af løse denne form for konflikt, når vi kan løse så meget andet?
Tanken der skræmmer
Selve tanken skræmte mig. Jeg elsker ham jo af hele mit hjerte og vil leve resten af mit liv sammen med ham, men hvis jeg ikke kan få lov til at være mig, hele mig.
Hvad er det så værd at forblive sammen. Mit hoved var så meget på overarbejde. Jeg blev så træt og havde slet ikke lyst til at være til stede. Havde ingen overskud til at være sammen med børnene, og jeg kunne slet ikke være i samme rum som min mand. Selvom jeg elsker ham, så blev jeg mødt af et kæmpe had til ham. Had fordi han havde åbnet for et sår inden i mig, der bare stod og blødte, som tvang mig til at se det i øjnene, men jeg kunne ikke.
Jeg tog hurtigt Maude rollen på mig
Maude
Jeg havde det som Maude fra Matador. Når noget går mig psykisk på, bliver jeg så træt og jeg har brug for at trække mig, være alene, sove for at komme væk. Så kunne jeg komme væk fra smerten for en stund. Tænk sig at jeg valgte smerten til. Jeg forsøgte selvfølgelig hele tiden at tale mig selv til fornuft. Møde min indre agent og frembringe alle mine mentale gode og værdifulde værktøjer, men stressmorderen var stærk og fastholdt mig indelukket i mit fangenskab.
Jeg prøvede ihærdigt at tale til min mand og håbede inderligt at han ville komme med en form for undskyldning eller en forståelse for at han forstod mig, men den kom ikke. Jeg higede efter noget jeg ikke fik, og samtidig kunne jeg ikke engang fortælle ham hvad jeg havde brug for. For en del af mig var ikke helt sikker på hvad jeg havde brug for. Det eneste jeg tænkte på, var at jeg ikke ønskede at være her. Omvendt fik den sort vide tankegang, mig til at finde vreden frem, således at jeg i min vrede ”fandme” nok skulle vise at jeg godt kunne holde hus og hjem.
Vredens Power
Så jeg brugte min vrede til at gøre dele af huset rent, køkken, soveværelse, bryggers, ordnede tøjvask osv. jeg lavede mad, sørge for børnene. Kort sagt lavede alt, så min mand ikke skulle røre en finger. Var dette optimalt og helt ud af proportioner? Ja i den grad. Det var kontrastfyldt som noget kunne være. Min mand ønskede jo slet ikke dette, og det var jo ikke hans ønske at jeg skulle klare alt. Vi er jo to om det her.
Kontrollen gjorde mig ond
Jeg har altid godt kunne lide at have kontrol over tingene. I denne situation higede jeg efter at finde kontrollen. Jeg havde den jo ikke, og min higen efter den gjorde, jeg fandt min onde side frem.
Jeg var ikke sød, sagde og gjorde ting som ikke var rare. Jeg prøvede at frembringe ting hos min mand så jeg fremtrådte mere lys og bedre end ham. Det hjalp jo ingenting. Tværtimod. Det gjorde kun ondt værre. Vi kunne hurtigt starte en mudderkamp og det efterlader et værre svineri. Slet intet godt med sig.
Mit ønske var nok at han skulle opleve smerte. Så jeg ikke var den eneste. Jeg ville sådan ønske at han kunne opleve hvordan jeg havde det. Så han netop kunne forstå at jeg også bidragede med ting til vores fælles hus og hjem, men at jeg blot gør og prioritere det på en anden måde end ham.
At være misforstået
Jeg følte mig i bund og grund uretfærdigt behandlet, misforstået, fanget og slet ikke anerkendt for alt det gode jeg faktisk gør.
Jeg prøvede selv at komme frem med alt det gode jeg gør, og forsøgte også at få ham til at se, på alt det gode jeg gør, men det blev i stedet overskygget af alt det jeg ikke gør. Dette gjorde mig så ked af det.
Jeg blev endda så ond at selv min mand blev påvirket, frustreret og ked af det. så selv han skulle møde sin Maude. Hans Maude er bare anderledes for han valgte at køre sin vej.
Og her blev jeg virkelig bange. Havde jeg mistet ham?
Ramt på mine værdier
Jeg blev i den grad ramt på alle mine værdier. De værdier som er med til at jeg står stærkt i mine rødder. Værdier som retfærdighed, frihed, anerkendelse, tryghed og autencitet. Alle blev berørt som hvis der have været et kæmpe spyd jaget ned i mine rødder så de blev beskadiget.
Når du rammes på dine værdier, påvirkes det dit selvværd i sådan en grad, at det kan påvirke hele din måde at se dig selv i verden på. Du kan være i stor risiko for at miste kærligheden til dig selv og dermed tiltrække stressmorderen kraftigt.
Skyld og skam
Jeg følte også en stor skyld og skam. Over at jeg i denne situation ikke havde styr på mig selv og mit liv. Jeg følte skam fordi jeg ikke kunne se mig selv i øjnene, min familie i øjnene. Ikke nok med det hvordan ville mit arbejde med mennesker blive påvirket. Hvordan ville de ikke se mig. Hende der skal udgive sig for at være professionel og havde styr på det med stress, havde nu ikke styr på en skid. Omvendt var det også en kæmpe bekræftelse på, at jeg ikke lover nogen noget stressfrit liv, og derimod fortier jeg ikke sandheden.
Sandheden
Sandheden er nemlig at du aldrig, som i aldrig kan undgå stress. Den kan og vil altid optræde i forskellige situationer. Det vigtigste er heller ikke at undgå den, men at opdage hvad din indre stressmorder vil give dig af spor, så du kan aktivere din indre stressagent og løse den udfordring med de spor du står overfor. Dette gælder lige så meget for mig som for dig. Jeg går bare vejen først, og nu kan jeg så vise dig vejen tilbage til sporet.
I næste indlæg tages du med på del 2 der omhandler Stressagenten i aktion.
En stor tak til dig
Jeg vil gerne sige dig tusind tak fordi du endnu engang har taget dig tid til at læse et af mine blogindlæg.
Dette er indtil dato en af min mest grænseoverskridende indlæg.
Fordi jeg netop deler ud af mine personlig oplevelser.
Ikke desto mindre viser det også virkeligheden.
Jeg tænker du selv kan se hele eller dele af det. Tag det du kan bruge og resten kan du lade ligge. Det er ikke sikkert det giver mening for dig nu. Det er helt ok og en helt naturlig proces.
Lige pludselig så vil du opleve at det gør.
Gentagelse er godt
Som jeg plejer at sige og jeg gentager.
Stress kan opstå i hvilken som helst situation. Det handler ikke om at undgå den, men at blive nysgerrig på den. Således vil du nemlig aktivere din indre stressagent. Du vil da løse den udfordring du står overfor og dermed sænke stressen.
Således skabes der igen balance.
En dygtig agent
At blive en dygtig agent kan tage tid. Ja et helt menneskeliv om nødvendigt.
Du skal blot vide at alle har det i sig, også dig. Du skal bare have fokus på at træne din agentrolle.
Ingen er fra start dygtige agenter, og ingen er ens.
Alle agenter arbejder forskelligt og det kan i nogle sammenhænge være en fordel.
For det er sagens situation der er afgørende for hvordan og hvilke træk agenten skal række ud efter.
Næste indlæg
Som sagt vil du i næste indlæg tages med på del 2 der omhandler Stressagenten i aktion.
Du kan som altid læse de tidligere indlæg her
Ønsker du privatundervisning i agent arbejdet så tøv ikke med at kontakte mig.
Du kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder lige her
Jeg tilbyder en Gratis uforpligtende kemi samtale af 30 min. Varighed.
Du har altid mulighed for at booke din gratis afklarende agent samtale her.
Tak for dig og fordi du følger med.
Du er også mere end velkommen til at følge med på mine sociale medier
