Når stressen overbelaster

Stress! Hvad, hvorfor, hvordan? Vær nysgerrig og lær hvad, hvorfor og hvordan du skal være opmærksom....
Stress kan overbelaste systemet. og det har konsekvenser for helbredet

Del dette indlæg

Når stressen overbelaster

Del 2. af Tillykke du har fået stress!

Vi har i del 1. haft læringen om hvordan hjernens normale arbejdsdag kan se ud

Bliver denne arbejdsdag overbelastet, hvorledes der fra start af dagen er meldt ud, at der vil blive overarbejde, så skal der gøres en ekstra indsats.

Overarbejde

Hvordan har du det med overarbejde?

Overarbejde er et udtryk for, at den udsigt man i første omgang havde planlagt ikke kan nås, og derfor skal der arbejdes ekstra for at målet nås.

Dette kan opleves på mange forskellige artede arbejdspladser.

Selvom man selvfølgelig helst så sig fri fra overarbejde, vil de fleste medarbejder gerne give et godt indtryk og giver selvfølgelig også den ekstra skalle for at målet nås.

Dette er ok engang i mellem, men oftest tager det om sig og fordi du har kunne gøre det en gang, så kan du sikkert også gøre det igen, og igen og igen.

Allerede her er du begyndt at udvikle en ond spiral og et nyt ”normal”, som efterhånden ikke vil være så normalt længere, fordi ressourcerne påvirkes i negativ grad.

Den måde du vælger at handle på, vil have indvirkning på din krop.

Et mismatch

Du og din krop er et samarbejde og samarbejder i ikke, og lytter til hinanden så sker der et mismatch. Dette mismatch kan udvikle sig til, at din krop og sind ikke taler samme sprog.

I del 1. nævnte jeg, hvordan de forskellige chefer arbejder med hver deres område.

Dette arbejde belastes i sådan en grad at de må arbejde stærkere.

Ligesom du, kan det være ok engang i mellem, men er det vedvarende så begynder det uventede og uhensigtsmæssige at ske.

Amygdala vil med al det merarbejde, kræve en udvidelse og fordi den jævnligt aktiveres, bliver den større og mere følsom.

Det betyder at du som menneske, oftere vil kunne opleve at udvikle bekymringstanker, blive bange, eller udvikle frygt, fx frygten for om du nogensinde bliver dig selv igen, eller kommer du nogensinde tilbage til arbejdet. osv.

I det den overtager så meget mere plads, betyder det også at den overtager mere af hukommelsesbanken.

Det betyder at Hippocampus bliver mindre, hvilket har betydning for din hukommelse.

Det kan vise sig ved at du ofte ikke kan huske hvad du skal.

Hypothalamus påvirkes også.

Den sender som vi ved signaler videre om at aktivere speederen altså det sympatiske nervesystem.

Adrenalin og kortisol skal frigives.

Alle processer i kroppen aktiveres på et plan, der hvis det ikke får lov til at være i ro, vil blive sat ud af styr.

Overproduktion

I takt med at Team-HPA aksen sætter kontinuerligt i gang i frigivelsen af kortisolproduktionen, vil der ske en overproduktion.

Kortilsolniveauet er længere tid om at falde end adrenalin og vil således forblive i blodet, hvis der kontinuerligt sættes en ny produktion i gang.

Således kan du sikkert forestille dig, at der til sidst vil være meget kortisol i kroppen.

Så meget at der til sidst vil sættes en stopper for at frigive mere kortisol, fordi kroppen i forvejen har nok.

Det betyder at du med tiden udvikle det der hedder binyre-træthed.

Således kan du også være i risiko for at udvikle forhøjet blodtryk, blodpropper, overvægt og sukkersyge.  

Tegnene banker på

Du vil her opleve at din krop viser dig nogle tegn. Disse tegn er med til at vise dig at du skal reagere og handle anderledes.

Måske vil du opleve?

  1. Et hjerte der banker i tide og utide, med en puls der galoperer derud af, også selvom du sidder stille.
  2. Uro i kroppen, med fx en følelse af at benene de sover og en stor rastløshed.
  3. Din hukommelse er ligesom en si og du tænker måske at du er ved at udvikle demens
  4. Du har svært ved at holde fokus og kører rundt i de samme ting.
  5. Ændret søvnmønster over længere tid- du vender og drejer dig, kan ikke falde i søvn, og hvis du gør, sover du kun et par timer så vågner du igen og kan ikke falde i søvn igen.
  6. Du har ændret spisevaner enten spiser du slet ikke eller fylder du op med hurtige kulhydrater, chokolade, chips, fastfood, koffeinholdige drikke osv.
  7. Humørsvingninger- du er ikke så glad som du plejer. Du har lettere til tårer. Bliver nemmere vred og ender ofte ud i konflikter.
  8. Selvom du elsker at være social, foretrækker du at være alene.
  9. Øget tissetrang og måske mere løs mave end du plejer eller måske forstoppelse?
  10. Dit immunforsvar vil være nede, du vil måske opleve at blive den heldige ejer af en omgang halsbetændelse, forkølelse, hovedpine og eller migræneanfald, udbrud af eksem, forkølelsessår, forværring af fx gigtsmerter eller noget helt andet.
  11. Du kan opleve svimmelhed og synsforstyrrelser
  12. Øget træthed – du føler dig uoplagt og kan ikke tage dig sammen til det du gerne vil.
  13. Du taler og tænker negativt om dig selv, og kan ikke kende dig selv længere.

Ønsker du eller ønsker du ikke et liv i balance?

Ovenstående symptomer er blot nogle eksempler.

Der kan sagtens være flere ting din krop udviser.

Kroppe er forskellige og vil udvise det forskelligt, også alt afhængigt af hvad vi hver især har med os i bagagen.

Er du så heldig eller uheldig at være ramt af stress og oplever du noget af det der står på listen?

Så vid at det er en kærlig påmindelse fra din krop.

Om at du NU som i NU meget gerne må overveje at handle anderledes, men kun hvis du vel at mærke, gerne vil have et liv i balance?

Åben op for Mulighederne

Du skal vide at der altid er mulighed for at komme tilbage.

For mig har stress været en gave og er det fortsat.

Det har givet mig en kæmpe mulighed i at gå endnu dybere ind i mig selv.

Vist mig hvad jeg skal være opmærksom på.

Givet mig en viden og størst af alt modet til at tage ansvar for mig selv.

Tag Ansvaret hjem

Ansvaret der kun ligger hos dig selv og som er nøglen til at åbne op for alle de muligheder der ligger foran dig.

Du kan, hvis du vil, altid få adgang til disse muligheder.

Er det nemt og lige til?

Nej ikke altid.

Det kræver op og ned ture, men ved at gå hele vejen og fortsætte så ender du til sidst mod målet.

Det du vander gror!

Så hvad vil du have til at gro?

Hjælpen er kun et klik herfra.

Klik her.  

Læs og bliv klogere på del 1. der omhandler hvorfor stress i al almindelighed er en gave.

Del endelig indlægget med dine nærmeste.

Manglende viden omkring stress er faktisk altafgørende for om du ved, hvad og hvordan du skal forholde dig når du mærker stressen i aktion. 

Pas på dig du er GULD VÆRD!

Kram Fru Sjøgaard

Du er også mere end velkommen til, at dele og følge mig på nedenstående Sociale Medier.

Facebook
LinkedIn

Skal jeg holde dig opdateret?

Vil du være helt sikker på at få besked om det nyeste indlæg kan du med fordel skrive dig op til mit nyhedsbrev.