Trilogien “Når stilheden larmer” – en fortælling om mod, værdier og det at stå stærkt som menneske – især når du giver meget af dig selv i hverdagen.
Når livet føles som noget, der foregår “senere”
Har du nogensinde mærket, at livet glider forbi, mens du fokuserer på alt og alle andre?
At du udskyder dig selv, fordi du “lige skal” være noget for andre først?
Den følelse kender mange – særligt mennesker, der hver dag bærer ansvar for andre.
Det ses ofte hos mennesker i omsorgs- og sundhedsrelaterede roller,
men bestemt ikke kun dér. Og jeg mærkede den også selv for nylig.
Den der følelse af at ville så meget… men at noget mangler.
Ét liv – og vi lever som om, der kommer et nyt i morgen
Vi har kun ét liv.
Alligevel lever vi, som om vi har uendeligt mange.
Vi udskyder, tøver, planlægger, analyserer –
og glemmer at være til stede i det, der sker lige nu.
Jeg mærker det helt ind i kroppen i dag.
For jeg vil så gerne kæmpe.
Jeg vil så gerne holde snuden i sporet.
Jeg vil så gerne mærke mit hvorfor.
Men der går en grænse.
For jeg kan ikke blive ved med at holde til det,
hvis jeg ikke mærker noget tilbage.
Og måske kender du også den grænse?
Når du giver alt, men mærker stilheden tilbage
Hvis det bliver ved med at være sådan her –
at jeg deler, jeg giver, jeg står åbent, og alligevel mærker stilheden tilbage –
så ender det med, at jeg må lægge kortet på bordet og sige:
Jeg lukker ned.
Ikke fordi jeg ikke vil,
men fordi jeg ikke kan mere.
Og måske har du også oplevet noget lignende:
At du giver og giver og giver i dit arbejde, i dit hjem, i dine relationer,
men at du først mærker dig selv, når kroppen råber op.
Hvorfor siger vi det først, når noget er ved at forsvinde?
Jeg ved allerede, hvad der ville ske, hvis jeg sagde, at jeg lukkede ned:
Så kommer beskederne.
“Ej, Maria, det må du ikke!”
“Jeg elsker dine opslag!”
“Du gør en forskel!”
Men hvorfor kommer ordene altid først,
når noget er ved at forsvinde?
Det samme sker i livet.
I kærlighed,
i familien,
på arbejdspladsen,
i relationer med ansvar og forventninger,
i venskaber.
Når tabet rammer – rammer sandheden også
Den dag nogen bliver syge,
eller vi står ved en grav,
går det op for os:
“Jeg nåede ikke at sige, at jeg elskede ham.”
“Jeg nåede ikke at vise min omsorg.”
“Jeg nåede ikke at vise, at jeg faktisk så hende.”
Men du havde muligheden hele tiden.
Hele tiden.
Og måske har du selv stået dér –
med tanken om alt det, du ville ønske, du havde gjort anderledes.
Værdsættelse er handling – ikke ord
Vi mennesker kan ikke lide at miste.
Vi kan næsten ikke bære det.
Men mister du i virkeligheden noget,
hvis du aldrig har værdsat det i første omgang?
Værdsættelse er handling.
Det er at vise, at noget betyder noget, mens du stadig kan.
Når du først mærker tabet,
så mærker du også værdien.
Det er dér, du mærker dit why.
Sig det nu – vis det nu – lev det nu
Så værdsæt det nu.
Vis det nu.
Sig det nu.
Like det opslag, skriv den kommentar, send den besked.
Ræk ud til den, der gør en forskel for dig.
Vis, at du er her.
Ikke for min skyld,
men for din.
Fordi det er sådan, vi holder forbindelsen i live.
Fordi du fortjener at være en del af livet – ikke kun bære det for andre.
Balancen mellem nuet og fremtiden
For du kan ikke vide, hvad der sker i morgen.
Ja, nuet har sin kraft.
Men det betyder ikke, at du skal stoppe med at drømme
eller lade være med at tænke fremad.
Hvis du ikke tænker i fremtiden,
så ved du heller ikke, hvilken retning du skal gå.
Men hvis du glemmer nuet,
så mister du meningen undervejs.
Det er balancen, der skaber livet.
Det er det, der gør os levende.
Når du glemmer at værdsætte dig selv.
Du mister ikke først, når noget forsvinder.
Du mister,
når du glemmer at værdsætte det.
Når du tager det for givet.
Og lige dér…
lige dér finder du dit why.
For når du mærker tabet,
mærker du også, hvad der virkelig betyder noget.
Og det er dér, du skal handle.
Så nu må du spørge dig selv:
Hvor vigtig er du i det her spil?
For hvis du er vigtig –
og det er du –
så ved du også godt, hvad du skal gøre lige nu.
Du bliver nødt til at være der for dig selv,
før du kan være der for andre.
Du bliver nødt til at redde dig selv,
før du kan holde andre oppe.
Og særligt hvis du er et menneske,
der hver dag bærer andre –
i arbejde, relationer eller ansvarstunge roller –
skal du vide:
Du er ikke skabt til at bære alle,
hvis du selv falder under vægten.
Afslutning på Del 2
Dette var del 2 af 3 i trilogien “Når stilheden larmer.”
I sidste del dykker jeg ned i, hvordan du kan skabe din egen forebyggende “livsforsikring” – og stå stærk, før stormen rammer.
Klar til at læse Del 3?
God Læselyst
Kærligst
Maria
Din Stressagent-træner
Udfordringer med at sove? Læs mere om min Søvnguide
Eller modtag min Gratis e-bog her nedenfor
Har du nogen spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.
Om du ønsker at ringe, sende en sms eller mail, så er det helt op til dig at vælge hvad der passer dig bedst.
Ønsker du at læse eller genlæse tidligere indlæg`?
Kan du som altid læse de tidligere indlæg her
Ønsker du privatundervisning i agent arbejdet eller et af mine skræddersyet forløb?
Så tøv ikke med at kontakte mig.
Du kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder lige her
Jeg tilbyder en Gratis uforpligtende agent samtale af 30 min. Varighed.
Du har altid mulighed for at booke din gratis afklarende agent samtale her.
