Løsningen i fokus. Del 2
Resume fra sidste uge
I del 1 tog jeg dig med på en autentisk og sandfærdig situation fra mit virkelige liv. Du fik indblik i flere klassiske stressmekanismer og adfærdsmæssige reaktioner. Du har med garanti kunne genkende hele eller dele af, du har mødt i dit eget liv.
Hvis du ikke har læst del 1, vil jeg anbefale dig at gøre det inden du gå i dybden med del to. Det er selvfølgelig kun hvis du vil opnå et ønske om at det skal give mening. Hvis du hellere er typen der foretrækker at det kludret og meningsløst, så kan du sagtens gå videre.
Gå til del 1 her. Og få forståelsen forud for Hvorfor, der skal skabe forståelsen for Hvordan.
Tilbage på sporet. Hvordan?
Denne del 2 skal handle om ”Hvordan” hvortil du vil få indblik i selve løsningen. Du vil få oplevelsen af at det altid er muligt at komme tilbage på sporet. Uanset hvilket vildspor du er kommet på, så er det muligt.
Mødet med mørket
Mødet med mørket skete i en weekend hvor alle mand var hjemme. Min mand og jeg havde også fået talt ud, og vi kunne igen sidde i samme rum og føre en samtale, uden at det skulle gå i store konflikter. Ved at have prøvet dette før, ved vi efterhånden, at det ikke hjælper at kæmpe imod, men at give slip og lade tiden arbejde for sig, er meget bedre.
Tydelighed
Vi har efterhånden også lært hvor vigtigt det er at være tydelig overfor hinanden. Der er ingen af os der er tankelæsere og selv om vi har kendt hinanden i snart 15 år og nærmest indimellem tænker ens, så er der altså ingen af os der er tankelæsere. Vi er stadig forskellige og har forskellige behov.
Denne her udgave af, at være tydelig er dog en lidt anden genre end den vi normalt plejer at have.
Tydeligheden blev nemlig indimellem afsløret i et du-sprog, men inden jeg fortæller mere om Du-Sprog vil jeg fortæller lidt om konflikttrappen.
Konflikttrappen
Du får nu punkterne, hvor du skal forestille dig at du læser dem nedefra og op, som gik du på en trappe og tog et trin ad gangen. Første trin er
Konflikttrappen: Trin for Trin
Trin 1: Uenighed Det starter med en simpel uenighed. Begge parter forsøger at løse problemet, men måske misforstår de hinanden eller har forskellige perspektiver.
Trin 2: Personligheder i fokus Hvis uenigheden ikke løses hurtigt, kan det føre til personlige angreb. I stedet for at fokusere på problemet, begynder man at bebrejde den anden.
Trin 3: Problemet vokser Konflikten eskalerer, og gamle uenigheder dukker op. Parterne inddrager flere og flere problemer i diskussionen.
Trin 4: Samtalen stopper Kommunikationen bryder sammen. Parterne ønsker ikke længere at tale med hinanden.
Trin 5: Fjendebilleder Begge parter danner negative billeder af hinanden. Man ser kun den andens fejl og mangler.
Trin 6: Åben fjendtlighed Konflikten bliver åben og aggressiv. Der kan være tale om mobning eller fysisk/psykisk vold.
Trin 7: Polarisering Forholdet er ødelagt. Parterne kan ikke længere være i samme rum.
Hvad kan du gøre?
- Opdag konflikten tidligt: Jo før du opdager, at en konflikt er ved at opstå, jo lettere er det at løse.
- Hold fokus på problemet: Prøv at holde diskussionen på et sagligt plan og undgå personlige angreb.
- Vær åben for den andens synspunkt: Prøv at forstå, hvorfor den anden tænker, som den gør.
- Søge hjælp: Hvis du ikke selv kan løse konflikten, kan det være en god idé at søge hjælp hos en neutral tredjepart.
Du er nu blevet taget igennem hele konflikttrappen. Og ved nu hvad du kan være oppe i mod og dermed hvad du skal være opmærksom på. Jo mere du bevæger dig op ad trappen jo mere er din indre stressmorder i aktion. Det er her du vil opleve at tale i Du-sprog.
Du-sprog
Hvis der er noget der kan optrappe en konflikt, så er det når vi bevæger os over i Du-sprog
Som fx
”Du tror du er så smart”
”Du tror du er så meget bedre”
”Du fik da heller ik lavet det der”
Når vi udtaler os i Du-sprog fralægger vi os et hvert ansvar, vi nærmest peger på den anden mens vi siger sætningen ”Du er……” vi skal blot huske, at der altid er flere fingre der peger tilbage på os selv. Dette indikerer at vi selv er ejer af problemet. Men nu er vi godt i gang med at prøve og overføre den til den anden, fordi vi ikke selv tør eller kan indse at det er hos os selv vi skal starte.
Således hjalp det da vi overgik til Jeg-sprog. Som vi normalt plejer at kommunikere, når vi begge er ovenpå og ikke så sårbare, som vi var i dette tilfælde. Når vi taler i Jeg-sprog aktiverer vi vores stressagent.
Jeg-sprog
Jeg-sprog er modsætningen til Du-sprog konfliktnedtrappende.
Fx
”Jeg bliver ked af det, når du siger jeg ikke gør noget herhjemme, det er ikke rart”
”Jeg kan mærke jeg bliver frustreret når du hentyder til at jeg ikke er nærværende nok”
”Jeg føler det svært udfordrende at få det hele til at gå op, når jeg ikke kan det hele på engang”
Når vi udtaler os i jeg-sprog holder vi os på vores egen banehalvdel, vi tager fuldt ejerskab over vores følelser og adfærd og vi udstråler en sårbarhed der opleves autentisk og til at håndtere. Det skaber en god dialog og åbner op for at der i fællesskab, kan findes en god løsning.
Selvom min mand og jeg havde fået talt ud, så følte jeg mig fortsat ikke helt ok, men mandag ændrede alt.
Kærlig mandag
Det var som om, at der stadig var noget tomhed inden i. Jeg var stadig ikke mig selv. Hende den glade, humørbomben og altid i flow. Hun var der ikke, men jeg ved jo også godt at det ikke er realistisk med ”bare lige” mentaliteten at komme dertil. Det tager tid for et sår at blive helet.
Men på denne mandag, fik jeg lige pludselig mulighed for kun at være sammen med mig selv.
Det var så tiltrængt. Igennem hele weekenden var jeg også mødt af, ingen lyst til at tale.
Når jeg er alene, er dette min strategi og der kan jeg give min tale frit løb. Så hvis du havde været en flue på væggen, så ville du kunne føle dig, ret godt underholdt. Jeg elsker at tale med mig selv, jeg får sagt mine tanker højt, og jeg føler mig ikke alene. Det er som om at når jeg taler med mig selv, så forestiller jeg mig at jeg taler med et fornuftigt menneske. Ja ok det er måske lidt puds glorien agtigt, men det er virkelig sådan jeg har det. Det er også her, jeg virkelig begynder at se tingene fra en helt anden vinkel.
Spejlets magi
Når jeg så samtidig kigger mig selv i spejlet. Ser jeg først hende den triste og kede af det, så bliver jeg jo ked af det. Jeg ved jo godt at hende den selvsikre, powerfulde, energiske og altid frisk på at danse også er der, men hun var som nærmest slukket for.
Så jeg spurgte virkelig mig selv ”Hvor er hun?” Hvad skal der til for at hun kommer igen, hun var så meget sjovere, kærligere og spredte så meget energi?
Tænk dig nu godt om hvad er det hun gør, som netop kan skabe den følelse?
Tænd for lysten
Jeg havde gjort mig mange tanker om, hvad jeg havde lyst til, men det blev nærmest overdøvet af alt det, jeg ikke havde lyst til.
Det at være alene gjorde alligevel noget godt, for det fik mig af en eller anden grund til at tænke på hvad jeg tidligere havde gjort. Som virkede og skabte en stor lyst for at komme ud i naturen, der nærmest træk magnetisk i mig.
Så på med tøjet blot som jeg var, uden makeup eller lignende. Og så var det ellers afsted.
Havet og naturens medicin
I min rejse tilbage fra et stressramt kaos til en frihed med glæde og overskud, lærte jeg hvad havet og naturen kan give af medicin.
Jeg valgte derfor at lave en selvkærlig aftale med mig selv om, at jeg skulle søge til vandet.
Den aftale holdt jeg. Jeg tog til en strand tæt på skov og vand. Jeg var stort set helt alene. Omringet af stilhed. Vandet stod spejlblank, solen stod højt på himlen og der var nærmest skyfrit. Jeg sad på en sten og så ud over vandet. Skiftevis lagde jeg mig på en bænk og kiggede op i luften. Måger fløj forbi, bierne summede og vinden fik græs og siv til at bevæge sig i takt. Den fornemmelse og rolige rytmik der omfavnede mig, fik min krop til at trække vejret dybt.
Solen der varmede mig, gjorde mig tryg og jeg følte det som det mest rareste sted at være.
Jeg brugte stedet til at tænke alt igennem. Gav det hele tid og plads til at udfolde sig, uden at skulle dømme.
Jeg blev igen overrumplet af en masse negative tanker eftersom hele weekendens situation blev tænk igennem. Det var stadig forbundet med en masse følelser og tanker som jeg endnu ikke følte jeg havde fået helt styr på.
Jeg blev dog noget mere bevidst om, hvad jeg havde brug for.
Jeg har brug for
I takt med at være et offer og helt nede i det dybeste fik jeg hurtigt et stort savn til min mor.
Min mor, der som omsorgsperson, altid vil elske mig ubetinget, uanset hvad jeg så havde lavet. Min mor der altid uanset hvor håbløst det hele ser ud, kan jeg finde trøst hos hende. Mærke hendes varme og trygge kram der nærmest vugger mig fra side til side, og siger shhh det skal nok gå, det skal nok gå. Der er løsninger på alting. Lige præcis det havde jeg brug for.
Ikke det jeg havde forventet
Jeg kørte derfor ned til min mor. Jeg mødte dog ikke helt det jeg havde brug for. Min adfærd var stadig præget af indre frustration og vrede. Jeg havde jo heller ikke fået fortalt andre, hvordan jeg havde det. Så selvom det er min mor, var det grænseoverskridende. Alt jeg kunne var at græde og så var det som at stemmen lukkede i. jeg forsøgte at åbne op, og min mor kender jo til alt jeg er, og laver og da jeg begyndte at udbryde, de negative tanker om hvor dårlig jeg var, så blev min mor hård og begyndte at tale med store bogstaver. At sådan var jeg i hvert fald ikke, jeg var en god mor, en der kæmper, men også en der har mange bolde i luften og at jeg skal lære at kende mine begrænsninger.
Hun gav faktisk min mand ret i forhold til vigtigheden i også at udføre de sure pligter selvom det ikke altid er det man lyster, men det er det der er kunsten til at skabe balance.
Hun opfordrede mig til at læse mine Stressagent indlæg, for de indlæg er så gode at hun samtidig bekendtgjorde hvor dygtig og talentfuld jeg er. Samt vigtigheden af, at hun ikke sagde det blot fordi jeg er hendes datter, men fordi jeg oprigtigt er det. Og at nu rette mit fokus hen imod, at finde hende frem igen.
Hun talte sandt, men det var som om jeg ikke rigtig hørte det, for selvom det var rart, så var det også en smule smertefuldt. Fordi det var så ærligt og sandt. Det er nogle gange sandheden kan være hård, men det er den man kommer længst med.
Refleksionens gave
Jeg tog hjem og reflekterede det hele igennem. Jeg fik igen snakket med min mor, hvor vi fik en yderligere god snak om hele situationen. Lad mig sige det sådan. Hendes anerkendelse, og troen på mig, hendes ord om alle de ting jeg er god til, var lige præcis det, jeg havde brug for at få at vide. Det var det jeg havde sukket efter hele weekenden.
Selvom jeg inderst inde godt ved at jeg rummer alle ovenstående færdigheder og talenter. Selvom jeg er den eneste som kan flytte mig fra et negativt til et positivt sind. Så vil jeg alligevel sige, at du som menneske, altid har brug for andre mennesker.
Alene kan vi meget, men sammen kan vi mere. Relationer er noget af det aller vigtigste. Vi er et flokdyr og er vi helt alene, vil vi med tiden uddø.
Jeg gjorde det jo
I princippet gjorde jeg det jo selv. For det var beslutningen om at tage ned til min mor, der gjorde forskellen. Og den beslutning var helt og aldeles min. Jeg bad om hjælp, og jeg fik den. Og det resulterede i at jeg rejste mig igen.
Svesken på disken
Jeg valgte at se mig selv i øjnene og dele lidt af min sårbarhed på Instagram og Facebook, med jer som spejl.
Jeg ville fortælle min sårbarhed, for igennem min sårbarhed kunne jeg rejse mig igen med fornyet energi. Så selv om jeg følte skyld og skam så ved at lægge sårbarheden på bordet, så kunne jeg slippe min skyld og skam fri igen, og den er ikke længere end del af mig.
Jeg behøver ikke skamme mig over, at jeg føler som jeg gør. Alle følelser er jo velkomne, men det er ikke lige meget hvordan jeg tager mig af dem. Jeg troede jeg tog mig af dem, men jeg gjorde det ved at ignorere dem og tage en adfærd på, som skal skjule dem. Hvilket jeg en del af mig gjorde ubevidst for at passe på mig. Dog er det blot at udtrække tiden. Det er jo i bund og grund, blot at fylde endnu et lag maling udenpå den skramme du vil forsøge at dække til.
Før eller siden vil den jo komme frem igen. Men hvis du i stedet lader skrammen være som den er og accepterer den som en del af rummet. Så kan du nemmere og bedre tage en beslutning om, at den skal have noget andet kærlighed nemlig at blive fyldt ud og repareret. Så vil den stå som ny og således få nyt liv. Og her er det helt på sin plads at give den, den maling den har brug for at forblive at stå stærkt.
Alt i alt
Så alt i alt fik vi skabt bevidsthed om vores inderste ønsker. Vi fik via en konfliktnedtrappende adfærd åbnet op for sårbarheden på en smuk og konstruktiv måde. Vi fik nemlig holdt os til sagens kerne og løst den udfordring vi stod i. Udfordringer vi vel og mærke med stor garanti vil opleve resten af vores liv.
Jeg fik igen lært at lytte til mig selv og blive endnu mere bevidst om at handle ud fra mine værdier, så jeg igen kan opleve at se mig selv i øjnene og skabe det menneske jeg længtes efter at være.
Så uanset hvad, så kan du ikke undgå at gå igennem livet med en masse nedture.
Uanset hvor meget viden du ved. Uanset hvor meget du har prøvet. Så kan du altid nå til et punkt, hvor du kan føle dig magtesløs og nærmest alt det du har lært, står som stivnet is foran dig. Før du kan åbne op og bruge ad det kræver det at isen tør, så du igen kan gribe ud efter det.
Der er ingen mennesker der er perfekte. Ingen, men så længe, du forholder dig nysgerrig og er åben for at tø isen op og gribe ud efter de strategier og viden der står foran dig. Jo mere du tør stå i mørket ude af din komfortzone og se din frygt i øjnene og jo mere du tillader dig at rumme alle de følelser du som menneske er skabt til at føle. Jo mere vil du føle dig HEL.
Digtet ”Hel”
Jeg vil afslutningsvis på dette blogindlæg give dig et digt skrevet af mig.
Med håb om at uanset hvad så handler det om at føle sig hel.
Vrede, triste, frustration, angst jeg ku´bli´ved.
Følelser du flygter fra i al hemmelighed.
Hør gør det ik, se i stedet dem i øjnene kær
Der vil du nemlig opleve deres fulde værd.
Følelser som disse er mørkets svar
På noget du mangler og ikke har
Tør du i sandhed at mærke dets signal
Vær ikke bange for at du bli´r gal
Du vil i processen hurtigt mærke din ærlighed
Og således transformere dem til kærlighed
Ro, smil, optimisme, glæde
Vil bringe din krop nærvær og være til stede
Ingen af følelserne kan stå alene
Som brødet uden sit mel
Du har brug for alle
For at føle dig hel.
En stor tak til dig
Jeg vil gerne sige dig tusind tak fordi du endnu engang har taget dig tid til at læse et af mine blogindlæg.
Dette er indtil dato en af min mest grænseoverskridende indlæg.
Fordi jeg netop deler ud af mine personlig oplevelser.
Ikke desto mindre viser det også virkeligheden.
Jeg tænker du selv kan se hele eller dele af det. Tag det du kan bruge og resten kan du lade ligge. Det er ikke sikkert det giver mening for dig nu. Det er helt ok og en helt naturlig proces.
Lige pludselig så vil du opleve at det gør.
Gentagelse er godt
Som jeg plejer at sige og jeg gentager.
Stress kan opstå i hvilken som helst situation. Det handler ikke om at undgå den, men at blive nysgerrig på den. Således vil du nemlig aktivere din indre stressagent. Du vil da løse den udfordring du står overfor og dermed sænke stressen.
Således skabes der igen balance.
En dygtig agent
At blive en dygtig agent kan tage tid. Ja et helt menneskeliv om nødvendigt.
Du skal blot vide at alle har det i sig, også dig. Du skal bare have fokus på at træne din agentrolle.
Ingen er fra start dygtige agenter, og ingen er ens.
Alle agenter arbejder forskelligt og det kan i nogle sammenhænge være en fordel.
For det er sagens situation der er afgørende for hvordan og hvilke træk agenten skal række ud efter.
Næste indlæg
Hvornår næste indlæg ankommer vides ikke, da jeg aktuelt er i gang med et spændende projekt .
Nyhedsbrev
Du kan som altid skrive dig op til mit nyhedsbrev.
Så kan du nemlig være sikker på at få den nyeste viden omkring fremtidige blogindlæg.
Desværre for at være ærlig, så oplever jeg aktuelt udfordringer med, at du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev via mit link.
Dette er under udarbejdelse og vil forhåbentlig snarest blive udbedret.
Så ønsker du at modtage mit nyhedsbrev så kan du altid kontakte mig. Så kan jeg gøre det manuelt.
Anden mulighed er, at du kan følge mig på de sociale medier Facebook og eller Instagram. Der vil du altid kunne blive opdateret med nyeste viden.
Ønsker du at læse eller genlæse tidligere indlæg`?
Kan du som altid læse de tidligere indlæg her
Ønsker du privatundervisning i agent arbejdet?
Så tøv ikke med at kontakte mig.
Du kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder lige her
Jeg tilbyder en Gratis uforpligtende kemi samtale af 30 min. Varighed.
Du har altid mulighed for at booke din gratis afklarende agent samtale her.
Tak for dig og fordi du følger med.