Da stressen ramte moderskabet – 13 år med skyld, læring og kærlighed
I dag er en mærkedag. Min førstefødte fylder 13 år og kan nu kalde sig teenager. Jeg kan næsten ikke forstå det, han er allerede vokset mig over hovedet, og jeg er så stolt af ham.
Men fødselsdage får mig også til at reflektere. For når han fylder 13, så betyder det også, at jeg har været mor i 13 år. Og den rejse… den har været alt andet end ligetil.
Mor fra dag ét – og alt andet end lyserødt
Jeg husker tydeligt, hvordan jeg forestillede mig moderskabet før han blev født. Det var filmisk, næsten eventyrligt.
Men virkeligheden ramte hurtigt. Tre dage efter fødslen opstod der konflikt med min egen mor. Hun var blevet mormor og havde fået en ny rolle, men jeg havde brug for at finde min egen vej som mor. Jeg følte mig belært, overvåget og presset, selvom hun bare ville hjælpe. Det stressede mit system enormt, for min mor havde altid været min støtte og bedste ven, og pludselig føltes hun som min modstander.
Vi talte ikke sammen i 14 dage. Indtil jeg ikke kunne holde det ud mere og selv rakte ud. Jeg sagde: “Vi bliver nødt til at finde ud af det. Jeg har brug for dig.” Det blev starten på en ny forståelse mellem os, og for mig som mor.
Frygten, der satte sig i kroppen
Der var også episoder, hvor frygten for alvor slog benene væk under mig.
Som den aften, hvor jeg lige havde ammet min søn, og han kastede blod op. Vi blev panikslagne. Hvad skete der? Var han syg? Vi kontaktede vagtlægen, men følte ikke, vi blev taget alvorligt.
På barselsgangen blev det heldigvis opklaret. Jeg havde formentlig haft en blodansamling i brystet, og han havde suttet det løs. Det var ikke farligt, men det var voldsomt. Og det er netop den slags oplevelser, man aldrig glemmer. Fordi de sætter sig. I kroppen. I nervesystemet. I morhjertet.
Den dag jeg skammede mig mest
En af de episoder, der stadig niver i mig den dag i dag, skete da min søn var omkring 1,5 til 2 år gammel. Han blev ved med at bide ud efter mig, selvom jeg sagde stop.
Og så skete det frygtelige: Jeg gav ham selv et lille bid i kinden. Det var ikke planlagt. Det var ikke ondt ment. Men det skete. Jeg reagerede instinktivt, som et dyr, der sætter en grænse for sin unge.
Da jeg så det røde mærke, blev jeg overvældet af skyld. Jeg følte mig som verdens dårligste mor. Ringede grædende til min egen mor. Og gik næste dag direkte hen til dagplejemoderen og lagde alt på bordet.
Det, hun gjorde, glemmer jeg aldrig. Hun så mig. Hun anerkendte mig. Hun sagde, at det var godt, jeg sagde det højt, og at vi alle kan havne i pressede situationer, hvor vi handler, før vi tænker. Det vigtigste var, at jeg reflekterede over det og tog ansvar.
Min søn og jeg. Her er han ca. 6 uger gammel.
At vokse som mor – med fejl og kærlighed i bagagen
Der er kommet flere børn til siden. Og mange flere erfaringer. Nogle har været hårde, andre fulde af grin og kærlighed.
Men alt sammen har formet mig. Jeg ville ikke have været noget af det foruden. Ikke engang de fejl, der gjorde ondt. For de blev læring. De gjorde mig til den mor, jeg er i dag, og den kvinde, jeg er i dag.
I dag hylder jeg min søn – og mig selv
Så i dag markerer jeg ikke bare min søns fødselsdag. Jeg markerer også 13 år som mor.
Jeg hylder mig. For alt det, jeg har lært. For de kampe, jeg har kæmpet. For den udvikling, jeg stadig står midt i.
Og jeg vil gerne opfordre dig til at gøre det samme. Hyld dig selv – eller tag en mor i hånden, som du ved fortjener anerkendelse.
For moderskab er et af de smukkeste – og mest krævende – stykker arbejde i livet. Og ofte er det her stressen lister sig ind, helt ubemærket.
Jeg ved det, for jeg har mærket det. Skylden. Frygten. Ensomheden.
Men i dag står jeg her – ikke som en perfekt mor, men som en bevidst én. En mor, der har lært at lytte til sit nervesystem og sætte grænser. En mor, der har aktiveret sin indre Stressagent.
💗 Så hvis du også har haft dage, hvor du tvivler, reagerer uhensigtsmæssigt eller bare føler dig presset til det yderste – så husk:
Du er ikke alene. Og du kan lære at navigere med dig selv.
Du kan blive din egen Stressagent – én kærlig beslutning ad gangen.
Ønsker du også at aktivere din indre Stressagent?
Har du kastet lidt for mange bolde op i luften – og svært ved at gribe dem igen?
Mærker du uro, tankemylder og en indre Stressmorder, der tager over?
Du kan lære at holde den i kort snor – og i stedet aktivere din indre Stressagent.
Ligesom jeg selv har gjort. Og fortsat gør den dag i dag, for det er blevet min indre tryghed, støtte, power og indre kompas.
Som Stressagent-træner, stressrådgiver og livsstilscoach hjælper jeg kvinder med at få ro, overblik, overskud og balance tilbage.
Gennem samtaler og mit unikke Stressagent-forløb, udforsker vi dine mønstre, din hverdag og dine behov –
og skaber en konkret plan for, hvordan du får mere energi, glæde og styrke i dit liv.
Det hele foregår på en måde, der er sjov, nysgerrig og overraskende effektiv.
Og vigtigst af alt: den passer til dig.
💌 Det vil være en fornøjelse at hjælpe dig videre.
Har du nogen spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.
Om du ønsker at ringe, sende en sms eller mail, så er det helt op til dig at vælge hvad der passer dig bedst.
Ønsker du at læse eller genlæse tidligere indlæg`?
Kan du som altid læse de tidligere indlæg her
Ønsker du privatundervisning i agent arbejdet eller et af mine skræddersyet forløb?
Så tøv ikke med at kontakte mig.
Du kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder lige her
Jeg tilbyder en Gratis uforpligtende agent samtale af 30 min. Varighed.
Du har altid mulighed for at booke din gratis afklarende agent samtale her.