“Stress-heksens besøg”

Har du nogensinde oplevet at få revet et gammelt ”sår” op, som du ved, er en kæmpe proces at få til at hele? læs min historie om mødet med Stress-heksen
stress-heksen - sårbarhed, ubehag, hjertebanken, stress, uro, sved, frygt, angst

Del dette indlæg

“Stress-heksens besøg”

"Min Kamp mod indre dæmoner"

Har du nogensinde oplevet at få revet et gammelt ”sår” op, som du ved, er en kæmpe proces at få til at hele?

Jeg taler ikke om et fysisk sår, men et psykisk som kan have betydning for hvordan jeg kan passe bedst på mig selv.

Inden jeg tager dig med på min oplevelse og hvad jeg lærte i mødet med Stress-heksen, og som du måske kan finde værdi, i dit liv så vil jeg blot sige, det er dejligt at være tilbage på bloggen.

Velkommen tilbage
”Hellere gør noget end at gøre intet”

Det er længe siden jeg sidst har skrevet et indlæg her på Hele Paletten. Så det har jeg nu taget en beslutning om, at lave om på.

Du vil i den kommende fremtid møde mange blogindlæg med forskellige fokusområder inden for stresshåndtering.

Således er dette blogindlæg også en fortælling om min egen rejse. Jeg har som sagt selv gået hele vejen. Været påvirket af stress op til flere gange i mit liv. For som jeg plejer at sige.

Du kan ikke undgå stress, men du kan lære at håndtere den. Desuden er det vigtigere end, at stræbe på at blive fri af noget, som du aldrig kan blive fri af.

Hvorfor ikke det?

Fordi det er en del af dig og din krop. Dit stress niveau påvirkes dagligt og alt hvad du gør, afhænger af om det opretholdes i balance. 

Desuden skal du kunne formå at tænde for stressmekanismen, for på den måde, at kunne redde dig ud af en farlig og livstruende situation.

Ønsker du viden om hvordan din krop fungerer under stress, kan du læse meget mere om det, i mine to tidligere blogindlæg

”Tillykke du har fået stress” & ”Når stressen overbelaster”

Drøm eller mareridt?

I dette indlæg vil jeg tage dig med på en drøm jeg havde for nylig og som virkelig påvirkede mig.

Drømmen havde jeg i natten efter, min LIVE udsendelse på instagram.

Jeg talte her om det at være hudløst ærlig, og i det hele taget kalde en spade for en spade og blot være sig selv.

Jeg har altid lært og taget til mig, at med ærlighed kommer man længst. Og derfor et det en vigtig værdi for mig, ligesom autencitet, retfærdighed og frihed også er det.

Var det et mareridt?

Jeg havde som sådan ikke mareridt, men jeg blev så påvirket, at da jeg vågnede, skulle jeg knibe mig i armen og tjekke om jeg var vågen. Var det jeg havde drømt, virkelig sket eller var det blot en drøm?

Selvom det bare var en drøm, så skal vi i en eller anden grad tage drømme alvorligt.

For det er her din underbevidsthed taler til dig og vil sende dig et signal om, hvad du skal være opmærksom på. Hvis du vel og mærke vælger det. Du kan også vælge at ignorere det, men spørgsmålet er om det er en god ide?

”For det du ikke vil være med, vil ikke lade dig være”

Lad mig komme til sagen.

Jeg fik åbnet op for et tidligere sår, jeg fik åbnet op fra en tidligere frygt, mit tidligere jeg.

Det menneske møder jeg ikke så ofte mere, men da det altid vil være en del af mig og min historie, kan jeg ikke undgå, det indimellem vil komme frem. I stedet kan jeg vælge at håndtere det på forskellige måder.

Selvom jeg har arbejdet intenst med mig selv siden min stressperiode, dukker der stadig situationer op, der åbner gamle sår.

"Da stress-heksen kom på besøg:
En skræmmende drøm og en værdifuld læring"

Stressen føltes som var den i forklædning som en heks, der rørte i en boblende gryde fyldt med mine bekymringer og negative tanker.

Gryden der boblede og syede med grønligt skummende tyk væske. I gryden var en blanding med alle mine, tanker og adfærd. For hver bobbel, der steg op af gryden, dukkede en tanke eller følelse op, der åbnede gamle sår.

Tanker som

”Sådan kan du ikke opføre dig, du udstiller dig selv”

”Du er for meget, du må skrue lidt ned”

” Du er pinlig”

” Du er ikke pæn nok”

” Der er ikke nogen, som gider være sammen med dig”

” Du er kedelig”

”Du er tyk og grim”

Måske du også kender til disse tanker?

Hvordan tankerne kan give dig ubehagelige følelser, der blot opfordrer din adfærd til at lukke dig inde i dig selv?

Jeg blev ramt

Jeg blev i den grad ramt på mit selvværd og min selvtillid.

Sagen er den, min Mor og vidst nok også tante, hun var nemlig lidt utydelig, men jeg kunne fornemme hendes høje og skingrende stemme hvorfor det kun, kunne være hende. De var begge med i drømmen.

Vi talte sammen, og som det menneske jeg er, elsker jeg at tale om min store passion, for at hjælpe og inspirere andre kvinder til at håndtere deres stress. Dermed elsker jeg også at tale om min forretning.

Min mor elsker mig for den, jeg er, og støtter mig i det meste, selvom vi ikke altid er enige.

Hun kan være meget ligefrem og ærlig, hvilket jeg altid er taknemmelig for. Ærlighed er netop en meget vigtig værdi for mig. Når det så er sagt, er der mange måder at udtrykke sin ærlighed på.

Konstruktiv eller grov.

Jeg fik sandheden at vide. De synes at jeg indimellem var så pinlig, at når jeg lavede mine dansevideoer, som jeg elsker, og er en del af hvem jeg er, så krummede min mor tær og vidste ikke, hvor hun skulle gøre af sig selv. At jeg ikke kunne være sådan, og at hvis hun kunne føle og tænke sådan, var der også andre der kunne, hvilket måtte være til fare for min egen forretning.

Hun var meget overbevist om at dette var for at hjælpe mig, men det krævede selvfølgelig at jeg skulle være på en anden måde, end jeg var nu. For ellers ville det bare skabe endnu mere fiasko end succes. Hun hjalp dog overhovedet ikke, men gjorde det kun værre.

Pigen fik skældud

Jeg følte mig som en lille pige, der blev skældt ud for at være mig selv. Det var en følelse af utilstrækkelighed, der har kastet en lang skygge over min selvtillid og selvværd i mange år. Hver gang jeg mødte modgang, blev jeg mindet om den lille pige, der ikke var god nok.

Derfor kunne jeg hurtigt påtage mig rollen som Keld fra Olsen Banden ”Ja ja jeg ska´nok”

Faktisk har jeg altid haft respekt for, ikke at gøre noget, jeg ikke måtte. Så dette her føltes som en kniv der lige borede sig ind i maven på mig. Efterfulgt af dårlig samvittighed.

Skiftende spring

Du kender det sikkert, at når du drømmer, så kan du på et splits sekund springe fra ene sted til et andet. Dette skete også for mig.

Ligeså fint jeg sad der med min mor og tante, så skiftes fokus til omkring min instagram profil.

Meget at lære endnu

Det er ingen hemmelighed at jeg fortsat har meget at lære endnu som selvstændig og det at skabe en forretning er ikke ”bare lige”.

Der er masser af ting, at have fokus på, og der er mange måder at gøre det på. Lige så mange mennesker, lige så mange gode råd. Så det aller bedste er i virkeligheden at gå med min egen mavefornemmelse.

Det gør ondt

Jeg har i det sidste halve år udviklet mine følgere tal på instagram.  Selvom det blot er et tal, der nødvendigvis ikke viser andet end at det ikke handler om mig, men om mine følgere, så gør det en smule ondt når de vælger mig fra.  

Hudløst ærlig påvirkede dette mig meget i starten, mere end det gør i dag, for i dag har jeg lært at takle det. Men følelsen af at blive valgt fra, er aldrig rar.

Jeg blev valgt fra og hvorfor?

”er jeg ikke spændende nok?”

”sagde jeg noget forkert?”

”kan de ikke lide mig?”

”var jeg for ærlig?”

Disse tanker dukkede op, fordi de er en del af min tidligere fastgroede tanker, der kan dukke op når jeg får følelsen af at blive afvist.

Afvisningen

Følelsen af at blive afvist er aldrig rar, det er som at blive smit ud af den store dyreflok og fællesskabet. Du føler dig alene og ensom. Oftest kun tilbage i selskab med ordet ”Hvorfor”

I dag kan jeg bedre håndtere hvis en følger, vælger at gå, fordi igen det siger mere om ham /hende end det gør om mig og det er helt ok. Jeg kan ikke ændre på hvordan andre forholder sig til mig, men jeg kan stille min nysgerrighed mod mig selv og herved ændre min egen tankegang og adfærd.

Drømmen gjorde mig ked af det og fik smerten i såret til at gøre endnu mere ondt. Jeg drømte at jeg på et splitsekund havde mistet 47 følgere. Selvom det ikke lyder af meget, så er det meget for mig. Især fordi det er på engang og netop fordi jeg ikke har så mange følgere endnu, så forholdet i mellem, føles det ret stort.

Mit mål er jo netop at sprede budskabet om at jeg eksisterer, og det er virkelig en proces der tager tid.

Mangel på venner

Det fik mig også til at lukke op for den tanke angående venner eller mangel på samme.

Som unge har jeg aldrig haft ”rigtige” nære venner. Jeg har her i voksenlivet to nære venner. Den ene er min mand og den anden er en veninde. Derudover har jeg masser af bekendte.

De venner jeg tidligere troede jeg havde, viste sig ikke at være venner alligevel.

Jeg har fra barnsben egentlig aldrig haft problemer med at skabe relationer og få venner eller rettere sagt bekendtskaber. Jeg er faktisk ret god til at skabe relationer og især fortrolige relationer. Hvilket nok skyldes at jeg er en god menneskekender, men også fordi jeg er et meget åben, roligt og ærligt menneske, der er god til at lytte.

Ingen interesse!

Udfordringen kom først, da jeg i starten følte, at jeg kunne være mig selv, og derfor åbnede endnu mere op for mig selv. Op for den sjove del af mig, alvorlige osv. indtil den dag hvor jeg fik følelsen af ikke at være interessant længere.

Det kunne være, at jeg sagde nej til at tage med i byen for at drikke mig i hegnet, hvilket aldrig har sagt mig noget.

Eller fordi jeg er meget tydelig i min kommunikation, er en der handler på det jeg gerne vil, og dermed ikke på det samme som de andre. Jeg satte faktisk grænser, men jeg var bare ikke bevidst om at det var det jeg gjorde.

Skiftende aflysning

Jeg oplevede en række aflysninger, og det fik mig til at føle mig uinteressant og afvist.

Så jeg kunne hurtigt mærke, at det kun var mig, der viste interesse for at bevare relationen, og således blev det ikke til mere.

Tilbage sad jeg, ked af det, med følelsen af at jeg var forkert. At der ikke var nogen der ville være sammen med mig, og måske var det pga. Jeg så ud om jeg gjorde, at jeg var kedelig fordi jeg ikke ville det samme som dem osv.

Jeg følte mig ikke set og hørt. Og egentligt også uretfærdigt behandlet, og den egentlige årsag må jeg stadig have til gode.  

At blive klogere

“Af skade bliver man klog, men sjælden rig”

Havde jeg dengang vidst, hvad jeg ved i dag, så havde jeg måske ikke følt mig så ramt, som jeg føler lige nu i denne drøm.

Omvendt har det også været en værdifuld læring.   

I dag er det kun fåtallet af gange jeg kan føle mig alene og ensom. Desuden, elsker jeg mit eget selskab, især efter jeg fandt ud af, at jeg er min egen bedste ven og dyrker, jeg den relation til mig selv ved hjælp af selvkærlighed, så ved jeg, at jeg altid kan regne med mig selv.

Dengang og Nu

Før og hen ville jeg tage offerollen på mig og give alle andre skylden. Det gør jeg ikke i dag.

I dag tager jeg ansvar og stiller mig nysgerrigt ind på mig selv.

Stiller mig selv reflekterende spørgsmål som:

  1. Hvad siger disse følelser og tanker noget om, og er de nødvendigvis sande?
  2. Hvad kan du selv gøre for at hele dit sår igen?
  3. Hvad har du brug for, at støtte dig selv til, at være selvkærlig og skabe tillid til, at det du gør og tror på, er det rigtige?
  4. Hvad kan du lære af denne drøm?
  5. Hvis du kunne gøre noget anderledes i fremtiden, hvad skulle det så være?

Jeg vil ikke komme nærmere ind på selve mine besvarelser af disse spørgsmål.

De er nærmere tænkt som inspiration, der viser dig, hvilke spørgsmål jeg stiller mig selv, så jeg igen kan komme ovenpå og have fokus på at løfte mig selv op, frem for at grave mit eget hul endnu dybere.

Måske de også kan hjælpe dig, når du oplever at møde dit tidligere jeg og fremprovokerer ubehagelige tanker og følelser.

Vigtig lærdom

At møde sit tidligere jeg kan være en udfordrende oplevelse, men det er også en mulighed for at vokse og lære. Ved at være åben og ærlig over for os selv, kan vi helbrede gamle sår og skabe et stærkere og mere autentisk liv. Husk, du er ikke alene, og du har styrken til at overvinde enhver udfordring.

Summasumarum så bekræftede drømmen mig i at jeg altid skal lytte til min egen mavefornemmelse og være tro mod den jeg er.

At jeg ikke skal gå på kompromis med mig selv, fordi andre beder mig om at gøre det.

Det har bekræftet mig i mit absolut favoritcitat.

”Hvad andre siger, gør, føler, tænker er deres ansvar, ikke mit”

Et klart signal

Når andre mennesker vil prøve at lave dig om, er det et vink med en vognstang om at, de mennesker er begrænsede på deres egen værdi, har modstand og eller er i frygt for at opleve forandring.

Hvilket bekræfter mig i, at jeg ikke skal stoppe mig selv, for at nå mine drømme på min egen unikke måde, fordi andre mennesker ikke selv kan se, den selv samme drøm for sig og eller selv tør at udleve deres egen.   

Tusind tak fordi du læste med

Hvis du har læst helt til ende, vil det gøre mig så glad, hvis du vil dele dette indlæg med dine nærmeste.

Næste uges indlæg

Glæd dig.

I næste uge vil jeg dele noget helt nyt og spændende med dig. Noget jeg har gået og arbejdet på den sidste stykke tid, og som vil danne vej for en helt ny vinkel at anskue og håndtere stress på.

Stress skal tages alvorligt, men når det så er sagt, må vejen tilbage til et liv i balance, gerne være fyldt med sjov, humor, glæde, spænding og ikke mindst nysgerrighed.

Lad mig sige det sådan, hvis du er til en god Krimi, så vil dette helt klart være noget for dig.

Husk også at har du brug for hjælp så står jeg altid til klar med assistance. Du kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder lige her

Du har altid mulighed for at booke en gratis afklarende kemi samtale.

Tak for dig og fordi du følger med.

Du er også mere end velkommen til at følge med på mine sociale medier

Skal jeg holde dig opdateret?

Vil du være helt sikker på at få besked om det nyeste indlæg kan du med fordel skrive dig op til mit nyhedsbrev.