Nysgerrighedskikkerten

Hvorfor er nysgerrighed dit allerstørste værktøj når det gælder stresshåndtering? Gå på opdagelse og bliv viden rigere.
stressagentens nysgerrighedskikkert

Del dette indlæg

Nysgerrighedskikkerten

Er du klar på endnu en rejse indenfor stresshåndtering?

At leve et liv er en kunst i sig selv. Fra du bliver født, skal du forholde dig nysgerrig, du skal suge til dig af indtryk. Sanseindtryk, føle, lytte, smage, lugte, høre osv.

At stille sig nysgerrig er ikke blot en mulighed, men en vigtig mulighed, der kan gøre dit liv meget lettere at navigere i.

Nysgerrighed bidrager til at du kan tilegne dig en forståelse af det du kigger på.

En forståelse der kan give dig mulighed for at nærme dig endnu flere spændende spor eller brikker som skal danne rammen for det liv, du er ved at udleve.

Maleri Perspektivet

Det hvide lærred

Forestil dig et lærred det er helt rent og hvidt.

Du betragter det nysgerrigt, men selvom det kun er hvidt, så kan du i det hvide, se forskellige nuancer.

Den hvide farve toner frem på forskellige måder alt afhængig af, hvor du stiller dig og ser på det.

Selv sådan en helt uskyldig og ren overflade, kan altså fortolkes og opleves på så mange måder. Hvorfor og hvordan?

Fordi du stiller dig nysgerrig.

Det åbner op for muligheder, fordi du tør se dem. Du står lige foran dem, med snuden og opmærksomheden rettet mod det. Helt uden at dømme betragter du det, med alle de sanser du kan aktivere.

Du ser alle mulighederne foran dig, fordi du åbner op. De muligheder kan måske åbne op for din lyst. Lyst til at bidrage med en del af dig.

Lad os sige du giver den en farve, og således får billedet nyt liv og kan igen betragtes på ny og fra nye vinkler.

Det betyder at dette er en uendelig proces, men ikke desto mindre en smuk proces, der igen og igen giver nye muligheder.

Det betyder også, at ved du stiller dig nysgerrig, og åbner op for at se på disse nuancer, så åbner der sig et hav af muligheder. Muligheder som du til hver en tid kan gribe ud efter, omfavne, påvirke og udvikle.

For dig selv, men også for andre.  

Nysgerrighedshjulet

Du tages nu med på en øvelse.

En øvelse der kræver at du tør stille dig nysgerrig, men også en øvelse, der til hver en tid vil klæde dig på til at stille skarpt, stille dig nysgerrig, og således åbne op for mulighederne, i stedet for at lukke for dem.

Vælger du i stedet at lukke af for dem, vil din indre higen efter kontrol og smerte, vokse sig endnu stærkere. Således vil Stressmorderen tage herredømmet over dig og gøre dig til offer. Offer for din egen indre forbrydelser.

Stressmorderen er den indre stemme, der fortæller dig, at du ikke er god nok, at du ikke kan klare det, og at du ikke fortjener lykke. Den vokser sig stærkere, når du mister forbindelsen til din nysgerrighed og lader kontrollen overtage.

Hjulet er inddelt i felter, hvor hver felt skal være dit lærreds bevis på de steder af dit liv der betyder noget for dig. Som du til hver en tid, enten kan sætte din opmærksomhed på eller forsømme dem.

Felterne kunne se således ud:

  • Parforhold
  • Familie/børn
  • Venner og relationer
  • Sundhed, helbred & personlig udvikling her med fokus på både fysisk og psykisk
  • Økonomi
  • Bolig
  • Arbejde
  • Fritid og fornøjelser

Du skal nu ved hver enkelt felt bedømme hvor lidt, eller hvor meget fokus du har på dem.

Jo mere, jo bedre balance og jo mere vil hjulet kunne køre og holdes i gang.

Jo mindre, jo mere ustabil og jo større risiko er der for, at du kommer i ubalance.

Nysgerrighedshjulet

Nysgerrighedshjulet og stresshåndtering

Er der et sted i hjulet der mangler nysgerrighed og omsorg, jo mere stress vil du være i risiko for at mærke.

Du vil formentlig gang på gang dunke dig selv oven i hovedet fordi du ikke har taget det ansvar som det kræves. Når jeg siger kræves så er det i forhold til et realistisk udgangspunkt og realistisk forventning om at du kan leve op til at give det opmærksomhed.

Er dine forventninger langt større end dine ressourcer så vil du kunne opleve at skabe ubalance. Det er her stressen vil forværres i kroppen.

Drop undskyldningen om TID!

Jeg taler her om, at du skal stoppe med gang på gang at  sige ”Jeg har ikke tid” for tro mig, det er ikke tiden du mangler.

Du kunne sågar have 48 timer i døgnet, og du vil alligevel kunne opleve at fremsige den ene undskyldning efter den anden for ikke at få det gjort du gerne vil opnå.

Spørgsmålet er blot hvor vigtigt det er for dig?

Så lad os en gang for alle slå fast at TID, det har du, men du har brug for at mærke dine behov og prioritere hvad der er vigtigt for dig.

Hvis du ikke føler at det er vigtigt for dig og at det vil give dig en værdi, der for hver gang du prioritere og holder dig nysgerrig, gentagne gange vil give dig værdi og øge din motivation, så prioriterer du det heller ikke.  

Nysgerrighedshjulet kan være en hjælp til, at du kan stille skarp ind på hvad du længes efter, hvilke behov du har osv.

Når først du har skabt bevidsthed om, hvad du ønsker og har brug for, så har du skabt vejen for at mulighederne står på ræd og række og kun venter på at du griber ud efter dem.

Bevidsthed øger handling. Handling skaber værdi.

Ingen Quickfix- Ingen Trylleslag

Det er vigtigt at påpege, at fordi du har fremlagt dit nysgerrighedshjul og det står klart beskrevet hvad du har og hvad du ønsker. Så sker miraklerne ikke ved et Quick Fix eller trylleslag.

Det kræver tålmodighed, tillid og tid. Du vil med tiden opleve at du står stille og det hele vil føles som en stærk arm der forsøger at holde dig på afstand.

Husk da på at den stærke arm også bliver træt, og armen vil igen sænke sig, så du igen kan passere forbi.

Din vejguide

Brug Nysgerrighedshjulet som din vejguide. Jo mere intakt den er, jo mere vil den kunne køre og holde sig i gang.

Sådan tager du Nysgerrighedshjulet i brug

Jeg vil nu give dig et par eksempler på, hvordan du kan bruge nysgerrighedshjulet. Derefter skal du selv udfylde dit egen.

Du kan i starten med fordel gøre status hver måned. Ligesom du vil gøre med din bil.

Hver felt kan inddeles yderligere i 10 dele.

Lad os tage feltet “Arbejde”.

De fleste har et arbejde og derfor vil et eksempel her være yderst relevant at hæve frem.

Hvor meget fylder dit arbejde i dit nuværende liv? Hvor mange felter vil du vurdere, der skal skrabes. Jo flere felter jo mere opmærksomhed giver du det. 

Men om det er den rette opmærksomhed der giver værdi, det er så spørgsmålet?

Nysgerrighedshjulet

Derfor skal du nu tage nysgerrighedskikkerten frem og stille dig nysgerrig.

Stil dig efterfølgende refleksions spørgsmål.

  • Hvor glad er jeg for mit arbejde?
  • Hvilken værdi giver det mig?
  • Hvad er grunden til at jeg giver det, det antal skrab som jeg gør?
  • Hvad skal der til, hvad har jeg brug for at et felt kan skrabes yderligere?
  • Hvad er grunden til at jeg har valgt lige præcis det arbejde og hvad ønsker jeg for fremtiden?
  • Hvordan passer mit arbejde til det liv og den hverdag jeg har nu?
  • Er der steder jeg kan forbedre eller ændre på for at skabe bedre harmoni?

Find selv gerne på flere refleksions spørgsmål.

Fortsæt arbejdet

Du skal nu tage de andre områder i dit liv og gøre præcis det samme

  • Parforhold fx Er der nærhed og intimitet i mit parforhold? Føler jeg mig set og hørt? Hvad kan jeg gøre for at styrke relationen?
  • Familie/børn
  • Venner og relationer
  • Sundhed, helbred & personlig udvikling her med fokus på både fysisk og psykisk
  • Økonomi
  • Bolig
  • Fritid og fornøjelser

Inviter familien til det samme

Du kan med fordel invitere familien til at gøre det samme, og så kan i sammen tage en snak om hver jeres hjul. Det byder op til dialog og åbner op for fælles løsninger, men også mulighed for, at i kan støtte hinanden og acceptere hinandens behov samt respektere hinanden for de unikke individer i er. I har alle noget forskelligt og skønt at bidrage med.

Det vigtigste i kan gøre er at forholde jer nysgerrige.

Konklusion

Nysgerrighedskikkerten er dit ultimative bedste Stressagent værktøj.

Den inviterer dig til at holde dit sind åben og bane vejen for et hav af muligheder. Muligheder der får dig tættere på de spor, der skal til for enten at fange stressmorderen og skabe frihed, eller tættere på mål om at gøre drømme til virkelighed.

Skulle du føle du står magtesløs og ikke kan se klart gennem kikkerten. Så forstil dig det hvide lærredsmaleri.

Iagttag det, og lad hver en følelse og tegn der kommer igennem din krop, være det penselstrøg der nu giver maleriet et nyt perspektiv, og hvem ved om du ikke derfra finder et nyt spor?

Når du møder modstand, så husk, at det er en del af processen. Det er et tegn på, at du er i gang med at udfordre dig selv og dine gamle mønstre. Vær tålmodig og kærlig over for dig selv. Se det som en mulighed for at lære og vokse.

Alt er op til dig og din nysgerrighed.

Rigtig god fornøjelse

Grib nysgerrigheden og muligheden her

Har du lyst til at dykke dybere ned i din nysgerrighed og lære at tackle stress på en mere effektiv måde?

Som stressrådgiver og coach tilbyder jeg individuelle samtaler og forløb, hvor vi sammen kan udforske dit Nysgerrighedshjul og skabe en plan for, hvordan du kan få mere balance og glæde ind i dit liv.

Faktisk gennemgår vi dette som et del af mit Unikke Stressagent Forløb

Det vil være en fornøjelse at hjælpe dig videre.

Stressagent forløbet

Har du nogen spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.

Om du ønsker at ringe, sende en sms eller mail, så er det helt op til dig at vælge hvad der passer dig bedst.

Ønsker du at læse eller genlæse tidligere indlæg`?

Kan du som altid læse de tidligere indlæg her

Ønsker du privatundervisning i agent arbejdet?

Så tøv ikke med at kontakte mig.

Du kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder lige her

Jeg tilbyder en Gratis uforpligtende kemi samtale af 30 min. Varighed.

Du har altid mulighed for at booke din gratis afklarende agent samtale her.

Tak for dig og fordi du følger med.

Fru Sjøgaard

Skal jeg holde dig opdateret?

Vil du være helt sikker på at få besked om det nyeste indlæg kan du med fordel skrive dig op til mit nyhedsbrev.