En efterreaktion og udvidelse af trilogien “Når stilheden larmer”. Om mod, værdier og forebyggelse. Til dig der bærer meget – også når ingen ser det.
Når et ord rammer hårdere end forventet
Har du nogensinde oplevet, at ét eneste ord kan stikke dybere end 10 sætninger med ros?
Sådan en oplevelse havde jeg.
“Maria, du gør det pissegodt… men.”
Og lige dér blev alt stille.
Det lille “men” tog pusten fra alt det, der kom før.
Ros og stik – pakket ind i den samme sætning
Jeg fik for nylig feedback.
Hun roste mig for mit univers, min kreativitet, min styrke.
Hun sagde, jeg havde knækket koden.
Og så kom det.
Men’et.
Det ord, der åbnede en helt ny mission i mig.
Hun synes, mit Stressagent-univers kunne føles som skuespil.
At det måske skabte afstand.
At nogle – særligt stressede mennesker – måske bare havde brug for ro, ikke for en mission.
Og jeg kunne mærke det i kroppen.
Det stak.
Fordi det her – det er mit hjertearbejde.
Hvorfor metaforer ikke er masker
Jeg ved godt, at jeg leger med fortællingen.
Jeg bruger metaforer, roller, billeder – jeg skaber universer.
Men jeg gør det ikke for at skjule mig.
Jeg gør det for at gøre stress håndgribeligt.
Ligesom en god film eller en god bog.
Du ved, det ikke er virkelighed, eller at der er ren fiktion baseret på virkelighed,
men alligevel vækker det noget sandt i dig.
Sådan er mit univers også.
✨ Det er leg og alvor i ét.
✨ Det er en måde at tale om noget tungt på, så vi tør se på det.
✨ Det er en vej ind i forståelse, når hverdagen er kaotisk.
Og særligt for dig, der bærer meget for andre –
i arbejde, relationer eller ansvarstunge roller –
kan metaforen være en lettelse.
Reaktionen, jeg ikke gav
Indeni blev jeg vred.
Jeg havde lyst til at forsvare mig.
Forklare mig.
Råbe: “Du forstår det ikke!”
Men jeg gjorde det ikke.
For jeg kunne mærke, at stormen rasede.
Og når stormen raser, er det ikke dér, vi skal skyde tilbage.
Så jeg valgte stilheden.
Den stilhed, jeg selv underviser i.
Den stilhed, jeg også selv har måttet lære at stå i.
Det var ikke et nederlag.
Det var bevidst kontrol.
Den rå gave jeg ikke vidste, jeg havde brug for
Da stilheden havde fået lov til at lande,
gik det op for mig, hvad hun egentlig gav mig:
En gave.
Den rå slags.
Den der ikke er pakket pænt ind,
men som alligevel ændrer noget i dig.
For hendes ord fik mig til at genbesøge kernen:
🔍 Hvad er en mission?
🔍 Hvad er en Stressagent?
🔍 Hvordan balancerer jeg leg og alvor?
🔍 Og hvorfor betyder det her univers så meget for mig?
Hvad en mission egentlig er
En mission handler ikke om at løse en opgave.
Det handler om at tage på en indre rejse.
At forstå sig selv.
At lære sin stress at kende.
At opdage de mønstre, der sniger sig ind,
og stille begynder at tage magten.
At være Stressagent handler ikke om at spille en rolle.
Det handler om at aktivere den del af dig,
der tør stille spørgsmål.
Der tør observere.
Der tør vælge dig selv.
Og når Stressmorderen – den indre kritiker – viser sig,
så handler det ikke om at slå den ihjel.
Det handler om at afsløre den.
Sætte lys på den.
Og vælge anderledes.
Det er dét, der gør arbejdet stærkt.
Især for dig, der hver dag bærer andre.
Ja, jeg blev ramt – men jeg rejste mig stærkere
Jeg kan stadig mærke såret.
Jeg synes stadig, hun gik tæt på.
Men jeg kan også se,
at jeg rejser mig stærkere.
For hver gang nogen prikker til mig,
bliver jeg klogere på, hvor mit fundament står.
Hun sagde også, at jeg havde nået et niveau, få andre gør.
Det vælger jeg at tage med mig.
Resten får blive liggende.
Det handler ikke om hende – det handler om mig
For i virkeligheden handlede det her ikke om hende.
Det handlede om mig.
Om mit nervesystem, min reaktion, min måde at stå i stormen på.
At kunne sige:
“Ja, jeg blev ramt.”
“Ja, det gjorde ondt.”
“Men smerten fik ikke lov at bestemme.”
Jeg brugte stilheden.
Jeg observerede.
Jeg rejste mig.
Og lige dér, midt i stilheden,
genfandt jeg min superkraft.
Stilheden som superkraft
Stilhed er ikke passivitet.
Det er ikke at give op.
Det er ikke at gemme sig.
Stilhed er styring.
Stilhed er mod.
Stilhed er evnen til at høre sig selv,
når verden larmer.
Og for dig, der lever et liv med mange krav og forventninger, hvor du konstant bliver revet i, spurgt, bedt og ansvarliggjort- kan stilhed være den reneste form for selvomsorg.
En note til dig, der læser med
Hvis du selv har prøvet at blive ramt af feedback,
af tvivl,
af følelsen af ikke at være nok –
så vid, at du ikke er alene.
Brug stilheden.
Lyt.
Observer.
Giv din krop tid.
Og når du er klar, så træd frem og sig:
“Jeg står her stadig. Og jeg står stærkere end før.”
Skal jeg støtte dig videre herfra?
Og måske er det lige dér, du også står nu.
Med et ønske om at forstå dig selv bedre,
stå stærkere i stormen
og mærke dig selv igen – uden at skulle klare det alene.
Hvis du kan mærke, at det kalder på dig,
så er du velkommen til at tage næste skridt sammen med mig.
Du kan:
Booke en afklarende samtale og mærke, om vi er det rette match
Læse mere om mine forløb, og hvordan jeg hjælper mennesker der er ramt af stress
Dykke ned i min metode og
Min historie, så du kan mærke, om min tilgang føles rigtig for dig
Og hvis du allerede nu kan mærke i kroppen,
at jeg er den rette til at støtte dig i din proces,
så kan du booke din første afklarende samtale her nedenunder.
Kærligst
Maria
Din Stressagent-træner
Udfordringer med at sove? Læs mere om min Søvnguide
Eller modtag min Gratis e-bog her nedenfor
Har du nogen spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte mig.
Om du ønsker at ringe, sende en sms eller mail, så er det helt op til dig at vælge hvad der passer dig bedst.
Ønsker du at læse eller genlæse tidligere indlæg`?
Kan du som altid læse de tidligere indlæg her
Ønsker du privatundervisning i agent arbejdet eller et af mine skræddersyet forløb?
Så tøv ikke med at kontakte mig.
Du kan læse meget mere om hvad jeg tilbyder lige her
Jeg tilbyder en Gratis uforpligtende agent samtale af 30 min. Varighed.
Du har altid mulighed for at booke din gratis afklarende agent samtale her.